Annonce

Annonce

Svar: Etablering af rytme - 3 mdr.


30. juli 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mikkel og Lena

Det er dejligt at høre, at jeres lille dreng nu har fået det bedre via sine behandlinger og nu virker til at trives.

I forhold til hans alder, er der lidt generelle ting, jeg gerne vil nævne.

Gennemsnitligt vil børn i 3-4 mdr´s alderen have behov for 3 lure i løbet af en dag. Tilsammen vil lurerne vare ca 5 timer. Om natten vil de fleste sove ca 10 timer, dog afbrudt af amning. Tilsammen vil børn i den alder altså ca. have brug for 15 timer søvn. Nogle børn sover det længste stræk om formiddagen og tager så to mindre lure i løbet af eftermiddagen. Andre børn har en kort formiddagslur, en lidt længere middagslur og så en kort eftermiddagslur. Det er altså meget forskelligt og I må prøve at se, hvad der mon passer jeres lille dreng bedst.

De fleste forældre synes det er vigtigt at få en sammenhængende nattesøvn. Det er ofte meget generende at blive vækket kl 24-01, da man her selv lige er faldet godt i søvn. Derfor kan det være en god løsning for de fleste at lægge barnet til brystet, når man selv går i seng kl 22-23 og så håbe på at barnet kan sove et sammenhængende træk der og først melder sig igen tidlig morgen, så man på den måde også selv når at få lidt sammenhængende timer.

Jeg ved ikke om dette passer jer, eller om det er bedre for jer med en rytme der hedder amning kl 01 og så amning igen næste morgen. Det må være en individuel vurdering. Umiddelbart tænker jeg at I skal gøre det, som passer bedst ind i jeres familie. Men ligefrem at stille vækkeuret for at amme kl 01 - det ville jeg nok ikke gøre, så hellere give mad, når jeres dreng meldte sig selv.

Med hensyn til at putte efter tider og se lidt mere på klokken, så handler dette især om børn, hvor det er svært at læse deres signaler og hvor de tit bliver overtrætte og derfor har svært ved at finde ro. Her hjælper det nogle gange at putte dem før man egentligt tror det er nødvendigt.

Men at putte efter faste tider, handler også om at det giver overblik over dagen og det gør det lettere at få dagen til at fungere. Hvis man således, bare nogenlunde, kan få passet tingene lidt ind, så bliver det lettere at finde ud af, hvornår det passer at få handlet, inviteret gæster osv. Samtidig hjælper det også tit mange børn at der bliver lidt struktur på hverdagen. Børn elsker genkendelighed - det gør dem trygge.

Med hensyn til at amme jeres lille dreng, når han skal sove, så er der mange delte meninger om dette. For nogen er det den bedste løsning og en dejlig måde at falde i søvn på, for andre er det ensbetydende med ...


Annonce

... "dårlig vane" og barnet skal i stedet lære at falde i søvn uden brystet. Jeg synes ikke det er problematisk i forhold til jeres søn alder. Jeg synes derimod at I skal skelne lidt imellem dagene og tidspunkterne, nogle gange er det måske nødvendigt og andre gange kan det springes over.

Mange børn har brug for at få bryst for at falde i søvn, netop fordi det mætter mere, og så er de ofte tørstige, når de vågner og har så brug for mad igen. Ofte vil det ene af disse måltider være kortvarigt, fordi det netop handler om at slukke tørsten og det synes jeg der skal være plads til.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst, dejlig måde at vågne på
Formiddag: Bryst, puttes til formiddagslur
Frokost: Bryst
Og det kan så vurderes om det er nødvendigt at amme igen inden middagslur
Eftermiddag: Evt. bryst efter lur
Sen eftermiddag: Evt. bryst før powernap
Aften: Bryst. godnat
Sen aften: Evt. Bryst
Nat (24-06): Bryst 1-2 gange alt efter om jeres dreng har fået bryst sen aften.

Du skriver: "Min egen fornemmelse er, at hvis han kunne komme ind i et regelmæssigt søvn- og spisemønster om natten igen, ville det også være nemmere at få etableret en mere regelmæssig dagsrytme". Det virker lidt bagvendt på mig. Jeg synes det er bedre at prøve at fylde lidt ekstra på i løbet af dagen og så have et langt stræk om natten, hvor han ikke behøver mælk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I nogle situationer vil jeg anbefale at man vækker barnet, eller at man reagerer og tager barnet op, når man fornemmer at han er ved at vågne. Det er f.eks. i situationer, hvor nogle børn kan finde på at sove 6 timer i træk. De mindste børn kan nogle gange gøre det om dagen, men børn i jeres drengs alder kan også finde på at gøre det om aftenen. Her falder de f.eks. i søvn kl. 19 og sover så til kl. 01.

Hvis det passer godt ind i familien, så er det jo okay. Personligt synes jeg dog at det er uhensigtsmæssigt og derfor ville jeg så vække mit barn, eller forsøge at lade ham spise i søvne f.eks. kl.23 og så kunne han tage det lange stræk på 6 timer i tidsrummet 24-06.

Nogle børn har brug for mad med det samme de vågner, andre børn har brug for at vågne stille og roligt inden de lægges til brystet. Det lyder umiddelbart som om at jeres dreng hører til de sidstnævnte. Hvis han kun sover 2-3 timer af gangen, så synes jeg ikke du skal vække ham, men lade ham vågne af sig selv og først lægge ham til, når han er rigtig vågen og viser interesse herfor.

Det blev til et langt svar. Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce