Svar: Spiseproblemer - pige på 13 måneder
Kære Førstegangsforældre
Det er almindeligt at børn, når de først er blevet et år, er lidt mere selektive omkring deres madvaner og spiser mindre. De har heller ikke helt så stort et behov for mad som tidligere, de vokser ikke helt så hurtigt.
Samtidig lyder jeres datter til at have haft det sådan stort set hele sit liv, at hun hører til de småtspisende - og fred være med det. Det er i princippet bedre at spise lidt men tit, end det er at spise få og store portioner.
Når børn ikke vil spise, så sætter det en masse reaktioner i gang hos forældrene. Nogle af de typiske er: "Du skal smage, ellers kan du ikke sige at du ikke kan lide det". Andre går i gang med at lave retter til børnene, som de er sikre på at barnet kan lide, atter andre lokker med belønning - "hvis du spiser dine kartofler, så får du lov til at få en is" og atter andre har mange andre idéer.
Når vi som forældre reagerer sådan, så skyldes det naturligvis at vi ved at maden er vigtigt for vores barns velbefindende. Det er da også relevant nok nogle gange, men de fleste gange bliver problemet mere at barnet er kommet i centrum under middagene, positivt eller negativt.
Børn er rigtigt gode til at huske og de finder tryghed i vaner og genkendelighed. De finder meget hurtigt ud af, at når de kniber munden sammen, så får de en reaktion fra deres forældre. Når barnet lukker munden sammen, så sidder begge forældre og ser på barnet, interesserer sig for hvad barnet skal spise, prøver at nøde barnet osv. Nogle gange diskuterer forældre højlydt omkring barnets spisevaner og der går ikke lang tid, før barnet ved at det er centrum ved middagsbordet - og hvem vil ikke gerne være det? :o)
Så selvom I er bekymrede, så prøv lige et øjeblik at holde fast i at jeres datter altid har været småtspisende og sådan er hun så. Hun spiser faktisk og hun får også forskellige fødeemner. Hvis I ser på det samlede indtag over et par dage, så får hun lidt forskelligt. Hun følger også sin vægtkurve og så er det sådan set lige meget om hun er i den store eller lave ende. Hvis hun følger sin kurve, så vokser hun som hun skal og vi er alle forskellige. Måske er hun en spinkel pige, som bare ligner en af sine forældre, eller måske bedsteforældre?
At hun fortsat får mme og vælling skyldes naturligvis at I tænker at hun derigennem får noget næring. Det forstår jeg godt, men der er også den risiko at det mætter hende så meget, at det egentlig tager pladsen og lysten fra at spise anden mad. Samtidig har hun en alder, hvor sutteflasken er meget betydningsfuld for hende og hun er meget bevidst om det at få flaske. Det er trygt og rart, så derfor spiser hun gerne af denne - og derfor nok for meget.
Mme og vælling hører egentlig til indtil man er 1 år og herefter bør man stoppe. Præcis som I selv er inde på. Hvis flasken er en vigtig del af jeres datter putteritual, så kan det godt accepteres at hun får en flaske ...
... her, men de øvrige flasker bør hun ikke få. Hvis hun får f.eks. 200ml mme eller vælling til natten (det kan I vælge) så skal hendes øvrige mælkeindtag dækkes ind i løbet af dagen og det kan være i form af en portion tykmælk, mælk af kop, mælk på og i maden.
I skal turde tage beslutningen om at nu er det slut og at jeres datter skal tage sit indtag på anden vis. Nogle gange bliver man nødt til at stoppe helt, fordi barnet ikke kan forholde sig til at det nogle gange kan få flasken og andre gange ikke, men det må komme an på en prøve. Som sagt kan I godt prøve at bibeholde aftenflasken.
I spørger hvad I skal gøre, hvis I fjerner flaske og hun er sulten, - så må hun få en banan, en portion grød eller lignende og evt. lidt varm mælk af en kop, men det skal være i små mængder.
I en periode gør det ikke spor at hun får lidt mad om aftenen uden for almindelig spisetid. Der er faktisk mange børn, for hvem det er rigtig dejligt og en del af aftenrutinen, at få lov at få lidt mad inden de går til ro. Man skal ikke bare fjerne flasker og holde på at hun så må klare sig uden, man kan sagtens tilbyde noget andet. Men mælk om natten - nej, her må hun tilbydes vand.
Med den alder jeres datter har, bør hun tilbydes mad som I andre spiser. For at øge hendes indtag af f.eks. grønt, kan det være en god idé at give hende lidt grøntsager til frokost. Det kan f.eks. være lidt kogt ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avocado og lignende, som hun kan få lidt af sammen med sin rugbrødsmad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ofte er mange børn sultne ved 17 tiden, hvor vi tit er igang med alt muligt andet. På dette tidspunkt vil det være en god idé at tilbyde hende en lille skål med lidt forskelligt. Gerne lidt frugt og grønt mellem hinanden. Hvis hun har spist lidt af dette på det tidspunkt, så behøver I ikke fokusere på indtaget til aftensmaden, men kan slappe lidt mere af.
Børn spiser forskelligt og deres indtag varierer meget i løbet af en dag. Nogle børn har størst appetit om morgenen, andre om aftenen - jeres datter lyder til at høre til dem, som spiser mest om morgenen eller først på dagen. Og det er okay. så er det her, I skal sørge for at tilbyde lidt ekstra.
Sundhedsstyrelsen har i deres bog "mad til spædbørn og småbørn" en opskrift på langtidshævede boller. Jeg har faktisk ikke prøvet dem selv, men flere børnefamilier roser dem meget. Hvis I ikke har bogen, kan I finde den på sst.dk i elektronisk udgave.
Jeres datter lyder til at være en rigtig dejlig pige, som trives godt og vokser relevant med det indtag af mad hun har. I skal naturligvis fortsat være opmærksomme og tilbyde hende en varieret kost, men prøv også at fokusere på alt det gode og mindre på spisningen. Jo mere opmærksomhed jeres datter fornemme at hun får omkring maden, jo mere vil hun få svært ved at spise.
Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre, - nu hvor I turde skrive til mig:o) Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.