Annonce

Annonce

Svar: 6½ måned og kost


12. august 2006

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Det lyder bestemt som en rigtig dejlig og fint udviklet pige I har fået jer der. I forhold til at hun kun er 6½ måned gammel, spiser hun også allerede meget flot af skemad og du har fuldstændig ret i at hun skal have lov til at være selvregulerende. Nogle gange spiser hun mere end andre gange og noget mad synes hun smager bedre end andet mad:o)

Der kan godt være stor forskel på børns appetit i løbet af en dag og ofte hænger det også sammen med hvor trætte og veloplagte de er. Hvis man er lidt træt, så er brystet ofte at foretrække, men har man lidt mere overskud, så er det mere spændende at sidde og få mad af en tallerken.

Det lyder umiddelbart som om at jeres datter spiser bedst først på dagen og har mindre appetit om aftenen. For at sikre hende lidt mere grøntsag og vende hende til smagen af dette, så tænker jeg at det måske kunne være en idé at tilbyde dette til frokost.

Jeg forestiller mig at hendes lyst og appetit er lidt større her og hvis hun har spist lidt grøntsager og kød til frokost, så behøver I ikke fokusere så meget på det om aftenen. Spiser hun så ikke noget særligt af grøntsagerne om aftenen, og har hun spist godt af grøntsagerne til frokost, så sker der ikke noget ved at I en gang imellem giver hende en portion grød. Så bliver hun mættet godt og kan så med en efterfølgende amning, klare sig natten igennem uden mælk.

I kan evt. gemme lidt aftensmad fra dagen i forvejen, som I så kan servere til frokost. Det kan gøre det lidt nemmere, så du ikke skal stå og kokkerere dagen igennem. I kan også købe "mad på glas". Det gør ikke noget at hun tilbydes mad 3 gange dagligt. Og det er helt fint, hvis hun ikke spiser så meget. Det er bedre med lidt mindre og så lidt hyppigere portioner.

Men når det er sagt, så er hun jo endnu ikke så gammel og hun er rigtigt godt igang, når man tænker på at I begyndte for en lille månedstid siden. Hun har derfor naturligt brug for lidt mere tid til at vende sig til tingene. Og det er naturligt at hun foretrækker den noget sødere grød. Modermælk er også meget sødt.

Det er vigtigt at hun får lov til at prøve at sidde med mad i hånden, f.eks. brødskorper. Det er også naturligt at hun, som en del af sin udvikling, vil prøve at stikke fingrene i mosen/grøden for at fornemme, hvad det er for noget. At der ryger lidt på gulvet og at hun nogle gange putter noget i håret og i ørerne hører også med til at lære at spise selv. Men alt med måde. Det skal jo heller ikke være sådan at det hele ...


Annonce

... kommer ved siden af og intet kommer i munden. Hvis hun hellere leger med maden end spiser den, så er hun nok ikke så sulten, og så kan tallerkenen fjernes.

Først når hun er 8-9 mdr gammel begynder hun at kunne tygge maden rigtigt. Hun vil her også begynde at kunne øve pincetgreb. Først vil hun tage et stykke mad med hele hånden, så med tre fingre og så tilsidst med to fingre. Det kræver øvelse og tager lidt tid. Her har hun således fortsat brug for at spise med fingrene og vil kunne få grøntsager i stykker sammen med sine rugbrødshapsere. Men der er altså lidt tid til endnu. Gaffel hører som regel også denne tid til og de fleste børn skal være mindst 16 mdr. før de mestrer selv at spise med ske.

Jeg er i tvivl, hvad du mener med, hvorvidt I skal have flere tallerkener? I skal naturligvis lave en portion mad til hende på en tallerken (moset). Nogle gange vil det være en fordel at give hende dette før I selv sætter jer til bords, andre gange kan hun måske godt få noget af dette undervejs imens I andre spiser. Hvis hun er interesseret i jeres mad, fordi det på jeres tallerken ser anderledes ud, må hun meget gerne smage.

Med den alder jeres datter har, er en brødskorpe det bedste som gnavemad. Da hun endnu ikke tygger så godt, så er det et spørgsmål om at give hende noget, som hun kan bløde op med spyt. Flere forældre bruger kiks, men en brødskorpe er et langt sundere valg.

Hun må også gerne få et stykke agurk, en gulerod, rød peberfrugt eller andre større stykker grøntsag. Men da hun har fået to tænder, så hav hende skarpt under opsyn, så hun ikke får bidt et stykke af, som sætter sig fast.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være godt at stoppe amning om natten. Den mest humane måde er at lægge hende til, men kun lade hende die kortvarigt. Prøv derfor at lirke brystet ud af munden på hende, når hun har fået trøst og inden hun mætter sig med mælk.

Du må gerne amme hende inden du selv går i seng, så ved du at hun har fået og så behøver hun ikke mælk igen før næste morgen tidlig. Det er det, som er at sove igennem, når man er 6½ måned gammel.

I stedet for at amme om natten, så prøv at hjælpe hende med at skifte stilling, få en beroligende hånd og et stille ssyyy, men i vugger hende blidt imens hun ligger i sengen. Brystet er sidste mulighed og altså kun ganske kortvarigt.

Hvis hun sover i soveværelset, så kunne det være nu at I skulle prøve at flytte hende til eget værelse, hvis I har mulighed for det.

Håber jeg kom igennem det hele. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce