Svar: Urolig dreng trods hyppig amning
Kære Trine
Børn har forskelligt suttebehov og derfor også forskelligt behov for at blive lagt til brystet. Der er også forskel på hvor meget vacuum og hvor mange kræfter barnet har, når det spiser og hvor godt det får tømt brystet.
Du skal være opmærksom på at mælken består af tre dele, hvoraf den første del er vandholdig og dermed slukker tørsten og den sidste del er tyk som fløde,- den mætter godt og giver barnet "elastikker". Din søn kan godt spise f.eks. hver tredie time og tage et egentligt hovedmåltid (altså "tømme" brystet) og så stadig have behov for at sutte kortvarigt ind imellem fordi han er tørstig. Hvis han er tørstig vil han ofte kun sutte få minutter. Det er vigtigt at han får lov til dette og det må ikke forveksles med at han kun hyggesutter.
Det er normalt at have mere mælk om morgenen og i løbet af formiddagen i forhold til om aftenen. Det er derfor vigtigt at du fortsætter med at amme ham hyppigt først på dagen, så han bliver fyldt godt op.
Sørg for at du selv får rigeligt med mad og drikke. Populært sagt skal du have noget at lave mælk af. Vi har som mødre ofte en tilbøjelighed til at glemme at spise og drikke i løbet af dagen fordi det hele går op i barn, bleskift, amning osv. og lige pludselig er der gået en del timer uden hverken vådt eller tørt. Det dur ikke! Sørg for at få en god portion morgenmad og frokost og når du har tid, så skræl en hel skålfuld gulerødder, som er nemme at have klar i køleskabet, hav et par boller liggende, som du kan gnave af ind imellem dine hovedmåltider.
Et gammelt husmoderråd er at drikke maltøl eller mørk hvidtøl. Det fremmer ...
... mælkedannelsen. En om dagen er nok. Tag et glas om formiddagen og et glas om aftenen.
Du kan også forsøge dig med ammete, som kan købes hos Matas og i forskellige helsekostforretninger.
Hvis du fornemmer at din mælk løber langsomt, eller at nedløbsrefleksen ikke er så effektiv, så kan du have glæde af at bruge en syntocinon-spray. Det er en næsespray som virker på nedløbsrefleksen og som du bruger lige før du lægger til.
Det er helt normalt at du ikke lægger fra brystet,- det er der mange kvinder som ikke gør og med hensyn til håndudmalkning, så kræver dette en speciel teknik.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn er urolige om aftenen. Din søn får så mange forskellige stimuli i løbet af dagen og det gør det sværere for ham at finde ro om aftenen. Det er vigtigt at I ikke forsøger at afhjælpe hans uro med for mange forskellige ting, da dette kun vil være endnu flere stimuli og dermed give endnu mere uro.
Det kan være en fordel at jeres søn er hos far om aftenen, når han har spist hos dig. jeres søn er endnu så lille at han ikke helt ved at du er mor og at du er mad, for ham at se, så skal man spise hele tiden, når han er hos dig, fordi du lugter af mad. Det gør far heldigvis ikke, så hvis han efter amning kommer over til far, så vil han nemmere kunne falde til ro, for der er ikke en frustrerende lugt af mælk.
Hvis han bruger sut, kan I også forsøge at putte ham i dynen og lægge ham i liften, som med sine smalle sider vil give ham tryghed. Det kan også være en god idé at gå lidt med ham i en bæresele på maven, dog ikke for længe da det ikke er godt for hans ryg.
Håber ovenstående gav dig lidt ideer. Held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.