Svar: Sove og spise problemer
Kære Elias' mor
Jeg er ked af at høre at Elias atter vågner så hyppigt om natten. Det var ellers mit indtryk at han "endelig" var begyndt at sove lidt bedre:o)
Hvordan går det med at spise selv? Jeg ved at Elias på et tidspunkt ikke ønskede skemad og det var svært at få noget i ham. Men nu er han så gammel, at han jo godt kan spise flere ting selv. Det kan naturligvis være en god idé at starte dagen med en portion grød, og nogle gange er en grøntsagsmos også lykken, for så får han trods alt en vis mængde.
Jeg synes det er rigtig flot at du kombinerer både mos og mad i stykker. På den måde burde der jo glide lidt ned. Vær opmærksom på ikke at presse ham unødigt, men placer ham i den høje stol med en tallerken foran sig og lad ham gå i krig.
Lad være med at komme for meget på tallerkenen, måske han så mister lysten, bare lidt af gangen. Prøv også med en ensfarvet tallerken, så der ikke er tegninger eller andet som distraherer og tager opmærksomheden væk fra maden.
Hvorfor tygger han ikke rigtigt? Selvom han ikke har tænder, så kan han godt tygge med sine gummer. Når du nu alligevel har en ergoterapeut inde i billedet, kunne du så ikke prøve at spørge hende næste gang, om hun har idéer til nogle mundmotoriske øvelser eller andet, der kunne få ham til at tygge og interessere sig mere for det. Det kan også være at hun siger at han da tygger fint og er helt alderssvarende - det kan jeg jo ikke vurdere gennem en skærm:o) Men så ved du da det:o)
Det er fint at du er opmærksom på hans mælkeindtag og det er fint at du giver ham mme, så hans jernbehov dækkes. Prøv at give ham vand eller måske lidt fortyndet æblejuice i stedet for sødmælk af kop. Både fordi mælk mætter meget, men også fordi de tyndere væsker kan have en positiv virkning på tendensen til forstoppelse. Han må gerne få 400-500ml mme, men så vand for resten.
Hvad sker der om natten? Hvordan vågner han - er han urolig, småklynkende, får han vendt sig motorisk og har svært ved at komme tilbage i en rar sovestilling, vågner han med skrig som om han har ondt, græder han, virker han til at drømme, er det et suttebehov, tryghedsbehov, hvordan falder han til ro - altså hvad handler de der natlige opvågninger om?
Jeg spørger naturligvis, fordi det er vigtigt at I alle får en sammenhængende søvn. Han har ligeså meget behov for det, som du har. Spørgsmålet er om han efterhånden vågner af vane. Man taler om vanebetinget afbrudt søvn, når børn f.eks. vågner gentagne gange for at få sutten. Barnet har ...
... lært at hver gang sutten ryger ud, så kommer mor og putter den i munden. Derfor får barnet den vane at når sutten ryger ud, så skal jeg vågne og reagere - barnet kan simpelthen ikke sove uden sin sut.
Så spørgsmålet er om Elias vågner fordi det er noget han efterånden har lært sig og ikke fordi der egentlig er grund til det?
Og hvad gør man så ved det? Nogle gange er det nødvendigt at lade barnet sove i eget værelse, fordi man så ikke reagerer helt så hurtigt og barnet lærer at falde i søvn igen af sig selv. Nogle gange hjælper det at tage barnet ind i soveværelset, simpelthen fordi man så kan berolige "syyy - jeg er lige her" og på den måde holde barnet sovende, altså undgå at barnet vågner helt op. Når barnet så har lært sig at sove, så flyttes det igen på eget værelse.
I forhold til Elias' alder, så kan det være lidt kritisk at flytte ham ind til jer. Han er så bevidst om tingene nu at det kan være svært at få ham på eget værelse efterfølgende. Samtidig har han måske også behov for trygheden om natten, netop fordi han er startet i vuggestue og verden omkring ham er stor og uoverskuelig. Det er en meget svær balance og jeg ved ikke, hvad der mon passer bedst ind i jeres lille familie.
Med hensyn til lysten til at spise, mon så ikke det vil have en positiv effekt at spise med de andre børn? Nu skal han lige vende sig til det hele.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder meget fornuftigt at lade Elias koble helt fra, når I kommer hjem. Ofte vil større børn selv søge værelset, sidde for sig selv, når de er blevet hentet. Det har de brug for. Så prøv at undgå alt for mange aktiviteter om eftermiddagen, især i denne periode, hvor han skal køres ind.
Det er naturligt at han vil være træt om eftermiddagen i denne periode, men stille og roligt burde han kunne springe den sene eftermiddagslur over. Hans søvn om dagen kan jo også spille ind på søvnen om natten.
Det er klart at børn er forskellige, men de fleste børn vil i Elias' alder sove 2 gange dagligt - formiddag og eftermiddag. I 1-1½ års alderen vil de så begynde at kunne nøjes med en enkelt lur - det kommer i takt med at han bliver ældre og lærer sig vuggestuens rutiner.
Du kan forsøge om den sene eftermiddagslur kan springes over nogle dage og se om det gør en ændring.
Håber du kan finde hoved og hale i mit svar, fortsat god weekend. Og forøvrigt er hans reaktion på at du går fra ham helt naturlig. Han må gerne græde lidt. Det vigtigste er at han finder roen ved pædagogerne og forholdsvis hurtigt holder op med at græde.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.