Svar: Slank baby
Hej med dig
Tak for dit brev. Du er bestemt ikke den eneste, som oplever at have en lille pige, der ikke spiser så meget og som hører til de slanke.
Det er rigtig fint at du både ammer og giver flaske. Det er den mulighed du har haft for at give hende noget og det har været godt og vigtigt for hende. Du skal prøve at fokusere på at hun tager på i vægt og at hun virker glad og tilfreds mere end på at hun er slank og mindre end andre børn. Det er svært og folk, også fremmede mennesker, har ofte så mange kommentarer - det sårer, også selvom det kan være velmenende og det er nogle gange rigtig hårdt.
Din datter er nu blevet 4 mdr og derfor må du godt begynde med lidt skemad. Nogle gange er børn som din datter rigtig glade for skeen og bryst og flaske kommer lidt på afstand. Problemet med skemaden og det at hun har så svært ved at tage sti behov på flaske/bryst er, at hun måske vil afvise flasken eller brystet helt. Hun har fortsat behov for rigtig meget mælk med den alder hun har og derfor er det en kompleks situation, hvis hun pludselig afviser mælkeindtaget helt fordi hun meget hellere vil spise med ske.
Det er derfor meget vigtigt at du fortsat prøver at få hende til at spise bryst/flaske ud over skemaden.
Med hensyn til skemad, så kan du prøve med en meget mild grød, f.eks. risgrød eller majsgrød. I første omgang bare en ren grød, men stille og roligt kan du godt prøve at komme lidt frugtmos i.
Begyndt med en gang om dagen, på et tidspunkt hvor hun ikke er alt for sulten og ikke er alt for træt. Måske en times tid efter at hun har fået mælk. Begynd med 4-5 tsk fulde og øg hende langsomt over en lille uges tid, til hun når op på ½ dl.
Når hun kan spise ½ dl eller mere, så prøv at tilbyde hende ½ dl grød om formiddagen og ½ dl. grøntsagsmos om aftenen. Begynd stille og roligt i det små, så hendes mave også har en chance for at følge med. Selv om hun viser tegn til at kunne sluge 1 dl med det samme, så må du holde lidt igen. Ellers får hun mavepine.
Du kan lave grøden selv, men du kan også købe de industrielle produkter. Det kan være en fordel at lave maden med mme i stedet for vand, da du på den måde kan energiberige lidt ekstra. I hjemmelavet mad skal der altid fedtstof, det behøver du ikke i de industrielle produkter.
Derudover tænker jeg at det vil være en god idé at du prøvede at give hende lidt mme af en kop eller et lille ...
... snapseglas. Det vil være en helt ny måde for hende at drikke på, men det kan være at det er okay og det hele tæller jo med:o)
Du kan godt prøve at give vælling, men da vælling mætter mere og hun i forvejen er småtspisende, så vil der være en risiko for at hun kommer til at drikke for lidt. Derfor tænker jeg at det i jeres tilfælde kunne være bedre at starte med en grød og så sørge for at hun drikker samme mælkemængde som tidligere. Vælling vil hun jo også skulle have på flasken, som hun ikke er glad for og som du selv skriver, så trænger I begge to til noget nyt:o)
Som du selv er inde på så er der ikke faste regler i forhold til en lille pige som din, du bliver nødt til at prøve dig frem. Det ville være rigtig godt, hvis du via sundhedsplejersken, mødregruppe, åbent hus eller andet, kunne møde andre som havde børn der heller ikke hører til de største. Og så tænker jeg samtidig at det jo ikke er det som er vigtigst.
Jeg kender desværre ikke til litteratur om omhandler lige netop tynde/slanke børn og problemstillingerne omkring dette. Så bliver det mere bøger om for tidligt fødte og bøger om børn, men forskellige andre problemer også. Men du kan prøve at tage på biblioteket og få en bibliotekar til at hjælpe dig med at søge på emnet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til specialister, så er det normalvis sådan, at hvis din datter kommer ud af trivsel, altså holder op med at tage på eller nægter at spise, så vil I blive henvist til sygehuset. Og her er der hjælp at hente. Det er sådan at man nogle gange ved at observere mor/barn/forældre over mange timer, kan se nogle ting, som besværliggør spisesituationen. Det kan f.eks. være at det at maden og spisningen har fyldt så meget hos jer at det nu "hænger ud af halsen på dig", faktisk er et signal du sender til din datter. Hvis du signalerer at det her mad er skrækkeligt, så er det svært at få hende til at spise.
Nogle gange er man ikke selv bevidst om dette, så kan man videofilme og fører nogle samtaler, hvor igennem man pludselig bliver bevidst om nogle ting. Og så kan man arbejde med det. Det er en langvarig proces og det kræver at du henvises via egen læge eller evt. via en rådgiver i kommunen.
Jeg vil foreslå dig at kontakte andre mødre via debat forums som der findes en del af på nettet.
Fortsat held og lykke med det hele. Finder du de vises sten, så lad mig det endelig vide, så også jeg kan blive lidt klogere:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.