Svar: Hvem skal jeg vælge
Kære Pia
Nogle gange kommer man i situationer, hvor man ikke kan tage sig af det hele på en gang og når det handler om ens børn, så er det bare rigtig rigtig hårdt.
Det vigtigste er dog at du er der, at dine piger har din omsorg og din kærlighed - og at de så nogle gange må vente lidt på hinanden og dermed på dig, det hører med til at have søskende.
Men det nytter jo ikke noget at du er bundulykkelig og føler at du slet ikke slår til - for så har de jo heller ikke glæde af mor:o) Derfor må du prøve at se hvordan du kan tilrettelægge dagen, så begge børn bliver set og hørt og får den omsorg, som de har behov for.
Da din mand arbejder meget, er det en rigtig god hjælp at du har din mor. Det er nok vigtigt at du har en person, som kan hjælpe dig og tage over med hensyn til de rent praktiske ting. Hvis du kan slippe for at skulle lave mad, handle, stryge tøj osv. så er der lidt mere tid tilovers til pigerne. Prøv derfor at se om du kan få hjælp til de lidt praktiske ting.
Din yngste datter har netop været indlagt. Du har været meget på hospitalet og har af den årsag dårlig samvittighed i forhold til din ældste datter, som jo stadig er en lille pige. Hendes behov for at have dig i nærheden, handler naturligvis om at du har været væk både fysisk og mentalt i den periode, hvor lillesøster har været syg og nu kræver hun sin mor. Du har været og er naturligvis i krise og det er hårdt.
Det er især hårdt for dig, fordi du er nødt til at bevare roen og overblikket. Du skal fortsat få hverdagen til at fungere, du kan ikke bare lægge dig under dynen for nedrullede gardiner selvom du måske har lyst. Og så bliver man træt - træt - træt. Det er du nu.
Du bliver derfor nødt til at sige til dig ...
... selv, at kravene og forventningerne skal skrues ned. Både hvad angår omgivelserne og det rent praktiske, men også hvad du forventer er en god mor, altså forventninger til dig selv.
Du gør det rigtig godt, det er jeg slet ikke i tvivl om. Derfor skal du nu prøve at tage det stille og roligt, for jo mere rolig du er, jo mere rolig er pigerne også.
Kan du lægge dig med dem begge eller er det helt håbløst? Jeg tænker at I måske alle 3 kunne ligge i sengen eller på en madras i stuen, sæt en børnefilm på, som interesserer den ældste, så kan hun ligge ved siden af dig og du kan amme den lille eller bare have den lille liggende ved siden af dig også. Hvis der ligesom er ro omkring jer, at I alle ligger ned, fjernsynet kører på lidt lav lyd osv. tror du så ikke den yngste vil kunne finde roen også?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du ligger sammen med den ældste så fortæl hende hvor dejligt det er at ligge der, hvor glad du er for hende. Fortæl hende at du ikke går fra hende "jeg er lige her" og hjælp hende på den måde med at sætte ord på de følelser og angst hun har. Så hun ved at du forstår hende.
At eftermiddagene og aftenerne er de værste hænger måske også sammen med at det er der, hvor du har travlt med at lave praktiske ting. Det er bl.a. også derfor jeg tænker at det ville være en rigtig god idé, hvis du kunne droppe det praktiske. Alternativt få lavet mad osv. allerede om formiddagen, hvor storesøster er i vuggestue og lillesøster er mest rolig. Så skal du ikke bruge tid på dette om aftenen, hvor pigerne kræver dig.
Jeg håber mine tanker vil hjælpe dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og skriv endelig igen. Om ikke andet, så for at få luft - nogle gange hjælpe det bare at skrive og det er okay:o) Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.