Annonce

Annonce

Brev:

Også slank baby


30. august 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Også slank baby

Kære Helen Lyng Hansen

Den direkte anledning til jeg meldte mig ind, var gårsdagens læserbrev 'Slank baby'. Også jeg har en småtspisende dreng, Carl på 3½ måned, så læserbrevet ramte mig direkte, for jeg har også savnet kontakt med andre mødre der oplever frustrationen og bekymringerne ved de daglige måltider.

Lidt af vores baggrund: Carl fik en infektion under fødslen, så vi tilbragte de første 14 dage på neonatalafdelingen med at slå den ned og få amningen i gang. Det var en kamp og lykkedes kun delvis. Det tog ham en måned at lære at skabe vacuum, holde det og dernæst spise, men det gik og går stadig langsomt og dovent. Derfor har vi også kørt med bryst+flaske indtil Carl for 5 uger siden med skrig og skrål valgte flasken fra. Meget uhensigtsmæssigt midt i den værste sommerhede og jeg ikke havde mælk nok.

Jeg gik så i gang med at maratonamme, samtidig med at vi blev ved med at tilbyde flaske, men det er ikke mange ml der ryger ned, desværre.

Han tabte 250 gram ved sin spisekrise (lægen blev naturligvis inddraget) og har siden kun langsomt taget på - 100 gram om ugen. Han vejer nu på 6500 gram og sidst han blev målt 64 cm lang (måling v. 2,5 md.) (fødsel: 3700 g/54 cm).

Vi bliver fulgt tæt af vores ...


Annonce

... sundhedsplejerske, som synes han trives på sine egne betingelser og at vi nu skal have noget ro og tro på at Carl er en dreng, der gerne vil være slank og som selv kan regulere sit behov. Derfor har hun besluttet først at komme om en måned, men jeg kan naturligvis ringe efter hende.

Men hvert bleskift er mere spændende end jeg bryder mig om. Og her kommer mit dumme spørgsmål, som i virkeligheden handler om at blive beroliget. Hvad er en våd ble? Jeg er aldrig i tvivl om at han har tisset, men der er bleer der ikke er særligt tunge - er det ok, vores historie taget i betragtning?

Han er en vågen og opmærksom dreng der smiler flere gange i løbet af dagen - griner nogle gange med lyd på - og gerne vil lege. Han holder sit hoved ganske flot, men bliver rasende når jeg lægger ham på maven. Han kan også brokke sig gevaldigt i løbet af dagen og hvis der sker for meget om ham, bryder han helt sammen og skal trøstes og skærmes.

Ellers tusind tak for en meget oplysende hjemmeside, som jeg læser næsten dagligt. Det er som en virtuel mødregruppe, hvilket er utrolig hyggeligt når man lige er flyttet fra byen til landligt villakvarter, og samtidig oplever barslen som bekymringsfuld, men også overraskende kedsommelig.

Venlig hilsen
Anne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce