Svar: Hvor skal jeg sætte ind?
Hej med dig
Vil du så holde op med at undskylde:o) du ammer din dreng og I er rigtig glade for det begge to, så der er intet - absolut intet at have dårlig samvittighed over!
Nu er I så bare nået til et nyt stadie, et nyt tidspunkt i livet, hvor du skal igang med at læse og din dreng skal passes - og dermed nedsætte amningen.
Rigtig mange børn begynder at sætte amningen op i den alder din dreng har nu. Han er meget bevidst og nyder denne stund fuldt ud ligeså meget som du gør. Men samtidig begynder han også at interessere sig for andre ting og ofte samtidig med at han ammes. Måske har du lagt mærke til at han slipper brystet, ligger og griner til dig, pludselig stopper fordi han skal se hvad far laver osv. Det er alt sammen et signal om at amningen ikke længere er det vigtigste for ham og at han begynder at skelne amningen fra dig.
I takt med at han bliver ældre, altså i løbet af de næste 1-2 måneder vil du således opleve at det kan blive lettere at putte ham uden amning eller lettere at få ham til at falde til ro uden amning. Derfor skal han ikke længere have brystet ved det mindste kvæk dagen igennem:o) Slut med det :o)
Men han må gerne få brystet, når han skal sove. Det vil være rigtig dejlig at vågne med en amning og det vil være rigtig dejligt at falde i søvn med en amning og sådan kan I fortsætte længe. Amningen om formiddagen og eftermiddagen må du prøve at undvære. Giv ham f.eks. lidt lun mælk af en kop i stedet, put ham og tril en tur med barnevognen.
Om natten behøver han ikke få mælk og det er rigtig fint at I prøver at lade far tage over ...
... om natten. Far kan tilbyde vand, hvis jeres dreng er tørstig, men brystet behøver han ikke. For at have god samvittighed, så kan du godt i en periode amme ham om aftenen, når du selv går i seng og så ellers ikke før næste morgen tidlig.
Jo mindre du ammer, jo mere sulten vil han også blive og jo mere mad han begynder at indtage, jo mere fylde i maven. Så tiden arbejder for jer.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Amning
Formiddag: Grød med frugt (mos eller frisk frugt/bær). Lun mælk af kop og puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere, evt. med lidt grøntsagsmos, vand af kop til.
Evt. lidt lun mælk, helst kop (men alternativt amning) - puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ½ banan og anden frugt, evt. lidt tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys og bær. Vand til.
Aften: Familiemad, naturligvis tilberedt så det passer til ham i konsistens, grøntsagsmos, Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes når du selv går iseng, men dette kun nødvendigt i den periode, hvor i vender ham til at undvære mælk om natten. Så kan du med god samvittighed sige at det handler ikke om sult, men om tryghed og den kan far jo også give:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I tidsrummet 24-06 kan far give vand.
Og så skriver du at du er inkonsekvent. Ja det er naturligvis ikke så godt, men er det ikke bare menneskeligt og handler det ikke bare om at du også skal være parat til at sige amningen fra. Det er jo ikke kun jeres barn, som skal være parat til det, mor skal også kunne følge med:o) Det er okay.
Knus herfra og fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.