Brev:
Søvnbesvær 8 måneder
Hej Helen
Jeg har før "nasset" mig til råd og vejledning fra dine svar til andre mødre i brevkassen, men nu er det vist på tide, at jeg beder om din hjælp.
Vores datter er 8 måneder, sund og rask, glad og rørig. Vi har kun et eneste problem: Hun nægter at sove. Med megen overtalelse (læs barnevognsture, mælketåre, nussen på ryggen) lykkes det for os at få hende til at sove højst to timer i løbet af dagen fordelt på en time formiddag ved 9-9.30-tiden og en time eftermiddag ved 13.30-14-tiden. Om aftenen lykkes det først at få hende til at bukke under ved 22-23-tiden. Herfra sover hun til 6.45 ca.
Dog snyder hun os ofte om aftenen, hvor hun er meget træt og bliver lagt til bryst ved 19-tiden. Her falder hun så i søvn, men vågner igen ½ time senere og så er der krudt i hende til sent på aftenen. Det tærer hårdt på hendes far og jeg, da vi nu næsten ingen voksentid har sammen mere. Indtil for ca. 2 måneder siden sov hun fra kl. 18-19 til 06 uden at vågne og så 2 gange ½-1 time i løbet af dagen. Jeg har troet at det var en fase, men nu tvivler jeg.
Følgende tanker og observationer har vi gjort os:
1. Vi har fra starten fravalgt et putteritual for ikke at komme til at hænge ved ...
... barnesengen i timevis hver aften. Isabella får aftensmad, bliver vasket og kommer i nattøj og bliver ammet. Herefter plejede vi at kunne lægge hende i seng. Hun sover på eget værelse og har gjort det siden 3 måneders alderen.
2. Hun har haft en periode, hvor hun får vendt sig i søvne, og græder, når hun ikke kan komme tilbage, selvom hun er godt med motorisk.
3. Lægen har undersøgt hendes ører osv, men har ikke fundet noget. Isabella har aldrig været syg.
4. Isabella blev ammet fuldt ud til hun var næsten 6 måneder, hun spiser 5 måltider om dagen og drikker megen mælk og vand. Hun bliver stadig ammet morgen og aften (jeg har trappet eftermiddagsamningen væk, da jeg er gravid igen).
5. Natteuroen begyndte, da der var meget varmt, men det er der jo ikke mere, så det kan ikke være årsagen.
Håber, at du kan hjælpe os med nogle forslag til, hvad vi kan gøre. Vores datter er glad og aktiv hele dagen, kan ikke kravle endnu, men møver sig frem og kan komme op at stå på alle fire og triller. Hun sidder fint og snakker løs. Hun har aldrig været glad for at sove, men jeg synes at hun sover mindre og mindre og jeg bliver nervøs for hendes mentale udvikling.
Mange venlige hilsner
Isabellas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.