Svar: Nr. to barn, hvornår?
Kære Camilla
Tusind tak for dine meget flotte ord til mig. Det gør mig både meget glad og meget stolt at vide, at et svar til en anden mor, kan være medvirkende til at du vil give amningen en ny chance. Det varmer rigtig meget kan du tro og jeg vil naturligvis meget gerne støtte dig alt det jeg kan, når det engang bliver aktuelt. Samtidig vil jeg så også sige, at hvis det ikke lykkes, så fred være med det. Man er jo stadig en god mor selvom man ikke ammer:o) Men jeg vil gerne kæmpe med dig, hvis du har brug for det.
Og så til dit egentlige spørgsmål, - hvornår skal man få barn nr. 2?
Jeg tror, det er meget vigtigt at man får barn nr. 2, når man har lyst til det. Det skal være når de voksne synes det kunne være dejligt at få en lille mere og grunden skal således ikke være hensynet til storebror.
Det er en gave at få søskende, ingen tvivl om det. Det er også en gave som forældre at få børn, lære dem at kende og se dem vokse op, se deres forskelligheder. For søskende kan være meget forskellige og nogle søskende vil have rigtig meget glæde af hinanden, andre mindre.
Der er fordele og ulemper ved alle aldre. De fleste børnepsykologer vil nok sige at 3 år imellem er passende. Det lille barn bruger de første 3 år af sit liv på at udvikle sig på mange forskellige planer. Især i 1-3 års alderen øver børn jo det, der hedder selvstændighedsfasen, hvor de forholder sig til sig selv og til verden omkring sig. Det kan du læse meget mere om, hvis du interesserer dig for udviklingspsykologi.
Det at den ældste søskende har en vis alder, når den lille ny kommer, betyder at den store kan forholde sig til det på en anden måde. Det kan være lettere at inddrage den ældste og på den måde værdsætte netop at være stor. De større børn vil også lettere kunne forstå og acceptere en forklaring og man kan begynde at lave aftaler med disse børn.
Større og mindre søskende kan sagtens lege sammen og de vil ofte begge to profitere lidt af netop at være den store og være den lille - også i legen.
Hos børn med lille aldersforskel, det man ofte også kalder for pseudotvillinger, vil den ældste ofte ikke kunne huske, hvad det vil sige at være alene. Børn der er født med kort tids mellemrum vil ofte også kunne lege sammen og vil, hvis de er født meget tæt, nogle gange kunne gå til sport og andre ...
... aktiviteter sammen og på den måde følges ad.
Nogle af de svære ting i forhold til at få børn som er født med lille aldersforskel kan være de situationer, hvor den yngste overhaler den ældste i nogle færdigheder. Eller hvor den ældste er meget lille og forsigtig og den yngste er en rigtig lille kraftkarl, som buldrer frem.
Jeg synes dog ikke jeg oplever situationer, som ikke er til at finde løsninger på og det er uanset om der er tale om søskende med flere år imellem, eller søskende med lille aldersforskel. Tro mig, man finder ud af det:o)
Mit råd til dig er derfor, at I skal få et barn, når I føler jer parate til det. Når du begynder at savne at sidde med en lille baby og putte, når du begynder at kigge efter gravide maver osv. Så tal om, hvorvidt det mon er nu I skal få en til. Det er jer forældre og jeres lyst som skal være drivkraften og ikke hvor gammel jeres Benjamin er. Han skal nok klare det hele uanset hans alder. Heldigvis så kommer sådan nogle små størrelser jo heller ikke fra den ene dag til den anden, men der er jo 40 uger at forberede sig i:o) Og når de så endelig kommer, så begynder de jo ikke at kravle rundt og ødelægge og stjæle den ældstes legetøj, så på den måde vokser både børn og voksne med den nye rolle.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til mad, så tænker jeg at Benjamin skal lære at spise med en gaffel. I kan sagtens give ham mad som I andre spiser, det skal bare skæres ud og serveres i små stykker, som kan sættes på en gaffel. Nogle gange vil han hellere bruge fingrene, men andre gange kan han sagtens finde ud af gaflen.
Han kan sagtens spise kylling, laks, rødspætter, frikadeller (kød/fisk), hamburgerryg, boller i karry, medister, små pitabrød med forskelligt fyld, ja alverdens ting, hvad I nu får. Grøntsager kan koges, kartofler kan laves i både og laves i ovnen, det kan også gøre det lettere at spise kartofler med fingrene.
De danske slagterier har lavet nogle gratis opskriftspjecer, som nogle gange ligger i supermarkederne, med ideer til mad. Her er billeder af tallerkenen til mor og far og tallerkenen til barnet. Du kan også købe kogebøger med forskellige opskrifter og fine billeder, så man kan se, hvordan man kan servere familiemad til børn. Ellers må du en tur på biblioteket.
Rigtig meget held og lykke med det hele og når det bliver jeres tur næste gang:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...