Annonce

Annonce

Svar: Koks i dagplejestart


11. september 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Camilla

Det er rigtig dejligt at du har god mulighed for indkøring og på den måde kan gå til og fra, når der er behov for det. Det er guld værd.

Men når det er sagt, så kan det også være vigtigt at du ikke bliver der alt for længe, men forholdsvis hurtigt siger farvel. Nogle gange har børn meget brug for at man er der hos dem, men andre gange kan det gøre dem mere urolige eller gøre at de har sværere ved at slappe af og falde til.

Det er tit også sådan at man, hvis man for mange dage i træk, kun går kortvarigt, så vil barnet forvente at man snart kommer ind ad døren og derfor sidde og spejde mod døren i forventningen om at nu kommer mor snart. Derfor kan det nogle gange være en god idé at man forholdsvis hurtigt lader barnet prøve at være der, både for at lege, men også for at prøve at sove og spise der, inden man så henter.

Jeg synes ikke du skal se det som noget negativt at dagplejeren kun har ham i øjeblikket - der kommer vel flere i løbet af forholdsvis kort tid og så har hun tilgengæld begge arme fri til at tage sig af din lille dreng.

Normalt vil jeg ikke anbefale at man render på alt for mange ture, i legestue mv. når der lige er en som starter. Det kan give voldsomt mange indtryk og det kan være svært for barnet at forholde sig til at skulle passes, hvis det ikke ved, hvor og til hvem det skal henvende sig, når man er ude.

Men da din dagplejer jo netop kun har Benjamin, så vil han sandsynligvis hurtigt føle en vis tilknytning til hende, så hvis hun er der for ham i legestuen og betrygger ham i at være sammen med de andre børn, så tror jeg ...


Annonce

... det går fint. Hvis ikke det går, så må hun jo køre hjem med ham - det kan hun jo netop fordi hun kun har ham at tage hensyn til.

Med hensyn til flaskegivning, så kan det sagtens spille ind at du var til stede. Det er uvant for ham. Det samme kunne sagtens ske, selvom det var hjemme i jeres stue hun forsøgte. Det er også svært for hende, når du er der, for hun vil jo heller ikke "træde forkert", men vil jo gerne at du synes hun er sød og god ved din dreng:o)

Jeg synes det er rigtig fint at gå ½ time i morgen og så se hvordan det går. Så kan du prøve at være lidt længere væk i overmorgen og han kan så måske spise lidt hos dagplejeren før du kommer tilbage. Sådan kan I så prøve at trække tiden lidt og lade ham lave lidt forskelligt fra dag til dag.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Torsdag kunne de godt prøve legestuen og se hvad han siger til det og som sagt må de kunne gå, hvis det er for meget for ham. Så må du se, hvordan han reagerer om eftermiddagen og aftenen, når han er hjemme i vante omgivelser, om der overhovedet kommer en reaktion eller om han bare virker glad og træt.

Tiden arbejder for jer begge og det er rigtig hårdt for mange at skulle aflevere første gang. Jeg ved det, jeg kan sagtens huske det fra mig selv - men vi vokser med opgaven...men det vil altid være svært. Det er også svært når de starter i børnehave, i skole og i klub - hvor de skal være helt på egen hånd!

Jeg tror umiddelbart ikke at det hele bliver alt for meget for ham, netop fordi der ikke er andre børn og de vil således have rigtig god mulighed for at lære hinanden at kende.

Det skal nok gå. Knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce