Brev:
4 mdr og søvnproblemer om dagen
Hej Helen
Har netop meldt mig ind i klubben og skriver til dig i det håb, at du kan hjælpe mig med et problem, der har stået på i et par måneder nu.
Vores datter på nu 4 måneder, som iøvrigt trives og vokser meget fint (hun får flaske og er netop startet på lidt grød 1 gang om dagen), har store problemer med at falde i søvn om dagen.
Jeg lægger hende i vuggen (har ikke mulighed for at lade hende sove udenfor i barnevogn) når hun viser træthedstegn (gnider næse/øjne, er småpylret og vil ikke holde øjenkontakt) og umiddelbart går det fint, men efter små fem minutter begynder hun så småt at klynke og det udvikler sig så til en decideret skrigetur, hvor hun kører sig selv fuldstændig op, bliver overophedet og sveden springer frem på panden af hende. Når det starter kan jeg se frem til min. 45 min fast rutefart, hvor jeg går ind og trøster hende (uden dog at tage hende op), giver hende sutten og går så igen når hun virker rolig. Der går dog maks et par minutter så starter hun igen.
Nogle gange falder hun i søvn til sidst, mens andre gange må jeg tage hende op hvor hun så er fuldstændig eksalteret og vil tumle og lege, indtil hun falder om af udmattelse. Vi har spekuleret meget over hvor vi fejler, og kan ikke greje det for om aftenen har vi absolut ingen problemer. Det er som om hun fuldstændig accepterer at når kl. er efter 20, så skal man sove, og det gør hun så uden klynk, og sover iøvrigt hele natten uden afbrydelser, indtil kl. 6 hvor hun får morgenmad.
Her lægger jeg hende ofte igen for lige at få en lille time mere og igen accepterer hun dette uden vrøvl og sover til kl. 7. Man kan simpelthen stille uret efter hende og være sikker på at ...
... mellem kl 7 og kl 20 er det at få hende til at sove en endeløs kamp.
Når jeg så endelig har fået hende til at sove, er det jo dybt frustrerende at hun vågner efter den obligatoriske halve time, og så kan jeg ellers kæmpe videre (foreløbig har jeg været inde hos hende ti gange mens jeg skrev dette).
Jeg er simpelthen så træt af dette soveræs om dagen. Folk siger at jeg ikke burde klage, når hun nu sover igennem om natten, men dagene alene med hende (min mand arbejder meget) er et helvede, og jeg må med skam indrømme, at jeg glæder mig vanvittigt til hun skal i dagpleje om ½ år.
Det hæmmer socialt, da jeg ikke kan tage hende med nogle steder, og overvejer at melde mig ud af mødregruppen, da det altid efter en lille time ender i skrigeture, hvor jeg tilsidst kapitulerer og går hjem med hende. Jeg synes virkelig det ville være ærgerligt at stoppe med mødregruppe, da jeg er glad for dette afbræk en gang om ugen, men kan se at det også begynder at gå de andre på, at min lille pige til stadighed vækker deres babyer, og får dem "med på vognen"! Så det ender med det, hvis jeg ikke finder en løsning snart.
Har naturligvis spurgt min sundhedsplejerske om råd, og synes kun jeg får vage svar om at lære hende at falde i søvn alene,- og jo tak det er jeg skam klar over men hvordan, og hvorfor kan hun sagtens finde ud af det om natten, men ikke om dagen?
Håber virkelig du har nogle idéer til, hvordan mine hverdage med hende kan forløbe lidt lettere, for det er jo også synd for pigen at hun skal igennem det flere gange dagligt, og iøvrigt ikke synes at få al den søvn hun har brug for.
På forhånd tak, og undskyld den lidt lange smøre.... ;-)
Mange hilsner Gitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...