Annonce

Annonce

Brev:

Min søn nægter at sove


13. september 2006

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Min søn nægter at sove

Hej Helen

Vi har en søn på 4mdr. Han blev født 5 uger for tidligt. Under graviditeten havde jeg forhøjede levertal, og var i medicinsk behandling. Samtidig blev der kørt en strimmel på mig hver anden dag, fordi babys puls havde nogle uforklarlige dyk. Vi var til en del møder og der blev selvfølgelig taget div. prøver mv.

Da der var fem uger til termin, var jeg til en af de vanlige kontroller, hvor vi fik at vide, at nu havde lægerne besluttet et sætte fødslen i gang, så vi ville blive forældre i løbet af dagen.

Han vejede 2800g og var 50cm da han blev født. Han tabte sig til 2600g i løbet af de første par dage. Vi fik at vide, at vi ikke kunne komme hjem før han havde taget på i vægt og vi skulle vække ham hver 3. time for at give ham bryst+ekstramad. Efter nogle dage fik vi lov at komme hjem, og vi fik at vide at jeg skulle tilbyde bryst så tit som mulig. Dvs. når han var vågen. For hvis ikke han tog mere på, ville vi blive indlagt igen.

Den lille fyr fik gulsot. Og vi fik at vide, at det var derfor at han nu vågnede af sig selv en gang i timen, og ville spise.
Efter tre uger sagde vores sundhedsplejerske, at han skulle vænnes til kun at spise hver 3. time.

I 16. dage havde vi turnus ordning herhjemme, hvor vi sov på skift med ørepropper! Den lille fyr blev ammet, sov lidt, ind til han fik ondt i maven efter at have spist, så vågnede han og skreg i 1½ -2 timer i træk – det bliver til mange timer på en dag.

Efter de 16 dage besluttede min kæreste og jeg at gøre det nemt for os selv. Dvs. vores søn fik mad, når han havde lyst og det var tit ca. hver 2.time eller oftere. Også om natten.
Han havde meget ondt i maven, da hans tarmsystem har været umodent, og roen fik han først, når han var lagt til brystet igen.

Vi tog ham til en zoneterapeut. Det havde ingen tydelig virkning. Efter en periode prøvede vi kiropraktor, heller ingen tydelig virkning.

Vi har også givet ham mylicon dråber, vi ved ikke om de hjalp for vi turde ikke lade vær at give ham dem;-) Nu er det som om maven ikke volder ham de store problemer længere, og han har afføring ca. hver 2.dag.

Vi fik noget ammevejledning, fordi vores søn nærmest ”power nappede” imens han spiste. Vejledningen hjalp og vi havde nogle rigtig gode uger, hvor den lille fyr spiste hver 3-4 time og sov rigtig meget i løbet af dagen/natten. Om dagen kunne han sagtens sove i to timer i træk og om natten var han kommet ind i en god rytme med at sove 4-5 timer i træk.
Vi havde derfor også en meget gladere baby.

For 4 uger siden blev han vaccineret og blev efterfølgende syg. Det stod på en lille uges tid og den fine rytme han ellers havde fået er helt væk.

I dagtimerne sover han ca. 45min ad gangen +/- 15min. Jeg har prøvet at stå på spring efter 30min. For at være klar til at vugge give sut og trøste. Men uden held til, at han kunne sove videre. Han er stadig træt, for hans øjne er lukkede. Hvis jeg tager ham op og sidder og vugger ham, kan han nogle gange sove videre.

Jeg ville godt prøve at lave noget der ligner et skema for vores dag, men det er utrolig svært.

Når der er gået to timer siden sidste amning, begynder han at græde og hvis han sover, så vågner han når de to timer er gået. Jeg prøver virkelig at trække næste måltid til der er gået tre timer, men ikke alle dage orker jeg at tage kampen, og så får han mad.

Efter han har spist er han en rigtig glad baby igen. Han er vågen i max 1 time hvor han er glad, så begynder han at græde. Jeg lægger ham i sin seng, så ”hyler” han i 30min. Han nægter at sove, når han er lige ved at falde hen, skriger han højt igen. Hvis jeg nusser ham henover panden og næse ryggen, er det som om han bliver mere irriteret, som om han ved at jeg prøver at få ham til at sove/blive rolig.

Jeg har også prøvet at tilbyde ham vand, for at se om han er sulten eller tørstig, men han drikker højst 10ml.

Det er mit indtryk at han ...


Annonce

... spiser meget hver gang. Jeg har prøvet at lægge ham i sengen inden han bliver ”overtræt”, først ligger han lidt og kigger og begynder så at skrige. Vi er også opmærksomme på at han ikke må blive overstimuleret.

Det er meget svært at trøste ham, han vil helst hænge på armen imens vi går rundt med ham. (Den der kolik-stilling, hvor han ligger på underarmen) Jeg har også prøvet at gå rundt med ham først, for at få ham til at falde til ro og så lægge ham i sin seng. Men ingen af delene hjælper.

Vi har selvfølgelig også gået mange lange ture med barnevognen, men han græder så snart han kommer ned i den. Liften har han det egentlig fint med, den har vi brugt til ham, da han var helt lille. Men så snart han kommer i vognen græder han. Hvis vi går langt nok, kan han græde sig i søvn og sove 20 min. I vognen. Hvis den er i bevægelse, selvfølgelig:0)

Jeg har også prøvet at sige til mig selv - og ham, at han ikke behøver at sove, jeg har vist ham ting han kunne ”lege” med på turen i stedet for at sove, i håb om at det kunne holde ham fra at græde, men også uden held.

Når han vågner igen er det også i et hyl. Kun tidligt om morgenen vågner han og ligger og pludrer og griner. Men der har han som sådan også sovet mange timer ”i træk”.

Om natten sover han ca. 2 ½ time imellem amningerne, jeg har prøvet at give sut om natten og berolige ham, men det er svært og den ene gang, hvor det er lykkedes mig at få ham til at sove igen, sov han 20min.

Forskellen er, at om natten sover han videre, når han har spist/bøvset, det forløb kan snildt tage en time, da han ikke er god til at bøvse.

Han sover på sit eget værelse. Han har en ”DooDoo”-bamse, vi har den tændt, men der er ingen mærkbar effekt.

Vores putte ritual er:
Amning gerne i meget lang tid, da jeg bliver ved at håbe at det får ham til at sove et langt træk. Så tager jeg ham ind til mig synger den samme sang hver aften, nogle gange synger jeg den to gange. Så bliver han svøbt og lagt i sin seng/vugge som jeg vugger lidt med.

Han græder ofte imens, og alt efter gråd styrken, bliver jeg og giver sut og nusser, men til syneladende uden effekt. Efter 20 min. Er han så udmattet at han sover.

Jeg ammer ham fuldt ud og tænker på, om jeg bare har en enormt sulten dreng, der aldrig er helt mæt. Han vejer nu ca.7kg. Så han mangler umiddelbart ikke noget:-)

Jeg ved ikke om søvnen og maden hænger sammen?

Jeg ved jeg burde vente til han på termins dagen er 4mdr. før jeg giver ham ”ske-mad”, men jeg har tænkt på, om jeg skal prøve at give ham noget vælling, ville det være i orden? I den forbindelse tænker jeg også på at hans tarmsystem var umodent i starten, og om han vil få ondt i maven, hvis vi starter nu?
Han er meget opmærksom på os, når vi spiser, han følger godt med i, hvad det er vi gør.

Eller handler det hele om tryghed? Kan han være utryg omkring søvnen? Og vil vælling derfor ikke have nogen effekt?

Hvis vi er på besøg hos fam. Nægter han ligeledes at sove, dvs. han sagtens kan være vågen i 5timer i træk, er det normalt? Han virker fuldstændig overtræt og er slet ikke sig selv, stirre bare ud i luften og bliver helt stiv i kroppen og bøjer hovedet/nakken stift tilbage.

Så skulle man måske tro at når vi så kommer hjem, så tager han en rigtig lang lur, men tvært imod er han mere pylleret og sover i endnu kortere intervaller.

Er det at overreagere hvis jeg siger ”nej-tak” til familiearrangementer, hvor jeg ved der kommer mange mennesker? Familien vil helt klart synes det er at overreagere, men de har jo heller ikke min søn de efterfølgende 24 timer. Som det ca. tager for at han ”er sig selv” igen.

Det blev et langt brev, men jeg har svært ved at gennemskue hvad og hvilke informationer der kunne udelukkes.

- Det virker hårdt at jeg skriver skrig og hyl, men han bliver ofte helt lilla i hovedet, så det er ikke almindelig gråd.

Med venlig hilsen
Heidi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce