Svar: Min søn nægter at sove
Kære Heidi
Tak for dit lange og fyldestgørende brev. Hold da op, sikke en start på livet, jeg kan godt forstå at det hele snart virker totalt uoverskueligt. I har jo snart prøvet alt og heletiden virker det som om at hver gang I går et skridt frem, så går I også to tilbage.
Min umiddelbare tanke er at I et eller andet sted er nødt til at starte igen. Slå en streg i luften og sig til jer selv, at NU prøver I igen. Jeg tror det er meget vigtigt at I for det første prøve at få struktur på dagen. At I forsøge at finde faste tider at spise og at sove på. At I får nogle helt faste rutiner omkring søvnen - nu putter vi ham sådan! slut. I har allerede forsøgt 117 forskellige ting, nu beslutter I jer for at gøre sådan.
Jeg tror det er meget vigtigt at I får skabt nogle faste rammer for dagen, fordi det også er med til at give jer lidt mere overblik og mulighed for planlægning. Samtidig er lidt fast struktur også på sigt tryghedsgivende for jeres dreng. Jo mere genkendelighed, jo mere trygt vil det virke.
Dernæst tænker jeg at der godt kan være en sammenhæng imellem madindtag og lyst til at sove. Han har fra han blev født fået tilbudt ekstra meget mad, er helt fra starten blevet suppleret med ekstra mælk. Det har og er rigtig fint og vigtigt for hans trivsel og udvikling, men det betyder også at han sagtens kan være rigtig sulten, nu hvor han er 4 mdr gammel.
Mange fortidligt fødte børn vil have svært ved at vente på anden næring end mælk til de når 4 måneder efter terminen. I stedet anbefales at starte med vælling eller grød et sted midt imellem 4 måneder fra barnets fødsel og 4 måneder efter forventet termin.
Jeg synes derfor godt I kan forsøge med vælling i første omgang, men hvis dette ikke mætter ham nok, kan I roligt forsøge med lidt grød og mos. Du skriver at han samtidig følger rigtig godt med og han er jo, i forhold til sin ...
... udgangsvægt rigtig godt med vægtmæssigt, så prøv med lidt mere mad.
Når I begynder med skemad, så prøve i første omgang med få skefulde og øg ham så langtsom til ca ½ dl. Når dette går fint og maven følger med, så øg ham yderligere ved at tilbyde 2 gange dagligt. Det vil sige, at når han kan spise ca 1 dl, så prøv at give ham 1 dl. to gange dagligt. Lad den ene portion være grød og den anden portion være grøntsagsmos. Det kunne f.eks. være grød om formiddagen og mos om aftenen.
Suppler ham altid med mælk efter et grødmåltid, så han hele tiden her i begyndelsen får grøden ekstra og mælkemængden vil være nogenlunde stabil.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Forsøg som sagt også gerne med lidt vælling. I alderen 4-6 måneder må han få 2 flasker vælling og begynd i første omgang med en flaske til natten. Du kan f.eks. gøre det at du ammer ham, når han skal puttes og så supplerer far med en flaske sen aften, lige inden I selv går i seng.
En plan for dagen kunne se således ud og husk at denne plan først gælder, når I har introduceret og fået gang i skemaden:
Morgen: Bryst
Formiddag: Evt. grød efterfulgt af bryst
Puttes til formiddagslur
Frokost: Bryst, evt. efterfulgt af vælling
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Bryst
Puttes til lille lur
Aften: Evt. grøntsagsmos efterfulgt af bryst
Evt. bryst igen og puttes til natten
Sen aften: Tilbydes en flaske vælling
(Nat: Evt. bryst - de fleste børn vil have brug for amning 1 gang om natten indtil de er 6 mdr gamle)
Som du kan se har jeg skrevet "evt." nogen steder. Naturligvis fordi I ikke skal lægge så hårdt ud med det samme:o)
Et fast putteritual, at svøbe ham, synge, bamse osv. som du allerede gør, det er rigtig fint. Bibehold endelig dette. Tæl til ti og find roen i at vide at det ikke fortsætter sådan for evigt. Skriv endelig igen, om ikke andet så bare for at få luft:o) Knus herfra og rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.