Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og afføringer


13. september 2006

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvn og afføringer

Kære Helen,

Jeg har nu læst med her på siden de sidste par måneder, og synes det er en rigtig god brevkasse med nogle gode og givtige svar. Jeg har forsøgt at finde noget om det emne, jeg her vil skrive til dig om, men jeg kan ikke helt finde noget, der matcher. Jeg må på forhånd undskylde, hvis det bliver et lidt rodet brev, men jeg håber problemstillingen bliver klar.

Lige kort om vores familie. Vi består af mor, far, dreng på 27 måneder og pige på knap 5 måneder.

Det drejer som om vores lille pige, som altså er tæt på at være 5 måneder. Hun blev født ved planlagt kejsersnit, og hun har fra starten ikke været en "let baby". De første måneder græd hun meget, især om aftenen, hvor hun havde meget svært ved af falde til ro. Det er dog gradvist blevet bedre, og vi sørger for samme aftenrutine hver dag.

I øvrigt havde vi samme problem med storebror, som også var meget grædende de første måneder, så det kom ikke bag på os med nr. 2.

Siden hun var 5 uger har hun været en dårlig sover om dagen. Hun sover ofte ikke mere end 30-40 minutter ad gangen. Sådan var det også med storebror, men der "lærte" jeg ham at sove videre ved at trille lidt med barnevognen / give sut etc. Vores datter virker resistent overfor sådanne tiltag! Jeg er helt klar over små børns sovemønster med søvnfaser (let og dyb søvn).

Hun sover også dårligt om natten, og har gjort det siden 3 måneders alderen (indtil da kunne hun godt tage 7 timer i første stræk, men det er slut nu). Hun vågner op, er meget urolig og har ofte afføring om natten stadigvæk. Faktisk tror jeg meget af hendes uro og dårlige søvn skyldes maven. Hun har de sidste 3 uger haft ca. 5 afføringer i døgnet, og de er ikke små. Nogle dage er hun oppe på 6-7 afføringer!

Inden hun blev 3½ måned havde hun i snit 3 fyldte bleer i døgnet (kun sjældent om natten), så hun har altid haft godt gang i maven, men det er altså gået helt amok nu. Jeg er startet med at give hende grød for et par uger siden, og hun får nu 1 enkelt portion om dagen, men det har på ingen måde hjulpet - måske er det ligefrem blevet en anelse værre, men det ved jeg nu ikke.

Det betyder bare, at jeg kun ammer en enkelt gang om natten (fordi jeg tror på, at hun er mæt), men eftersom hun stadig vågner op pga. uro og afføring, så får jeg oftest ikke mere end 3-5 timers søvn ialt hver nat. Jeg kan næsten ikke hænge sammen mere. Og jeg kan jo heller ikke få sovet om dagen, for dér sover hun jo som ...


Annonce

... vinden blæser og kun ganske kort tid.

Vi har absolut ingen rytme i dagtiden. Det eneste, der ligger fast er, at hun kommer i seng mellem 19.30 og 20 efter en amning, hvor hun falder til ro (har dog ofte også afføring her).

Jeg er desperat pga. søvnmangel. Jeg nyder slet ikke min barsel. Det er hårdt, hårdt, hårdt. Hun sover en sjælden gang et par timer i træk om dagen, men det er helt uforudsigeligt, og derfor får jeg ofte ikke lagt mig der. Og jeg har svært ved at få hjælp i dagtiden - man kunne jo forestille sig, at jeg havde en søster eller veninde, der kunne køre en tur med barnevognen - problemet er bare, at jeg jo aldrig ved, hvornår hun er sulten, og hvornår hun kunne tænkes at sove. Selvom jeg i øvrigt forsøger at lægge hende, før hun er meget træt, så hjælper det ikke. Jeg har prøvet ALT, men hvis det primært er mavens skyld, så er det klart, at det ikke hjælper(?).

Jeg har selvfølgelig talt med min egen sundhedsplejerske om det. I første omgang har jeg undladt at drikke amme-the, da det efter sigende kan påvirke babys mave. Det har dog ingen effekt haft. Jeg spiser helt normalt. Drikker hverken alkohol eller kaffe, og ryger selvfølgelig ikke. Pigen tager fint på - hun vejer nu ca. 7400 g og er næsten 70 cm (fødsel 3450 g og 52 cm). Hun er i øvrigt meget glad og smilende, bortset fra når hun bliver overtræt (og det bliver hun jo hver dag). Hun udvikler sig helt normalt.

Jeg har simpelthen så meget brug for et råd til, hvad jeg skal gøre, for at få lidt mere ro på tingene (= søvn og rytme). Jeg har tænkt på, om løsningen kunne være at holde helt op med at amme. Mon det kan få ro i hendes lille mave?

Amningen forløber nemlig heller ikke problemfrit, eftersom det er helt umuligt at få hende til at die, hvis der er andre mennesker til stede - også herhjemme. Så skal jeg gå ind i et mørkt rum og lægge mig med hende, og det er jo kun en mulighed, hvis jeg er hjemme og ikke også er alene med vores 2-årige søn. Jeg kan godt lide at amme, men hvis det er en mulighed, at det vil give mere ro, at jeg stopper, så kan det være en løsning.

Summa summarum: Jeg har en glad lille pige, som har masser af gang i maven dag og nat, og som ikke sover voldsomt meget (det bliver til 12-13 timer i døgnet). Hun har nu en mor, som ikke kan overskue situationen meget længere.

Kære Helen, kan du give mig et råd til at få lidt mere ro og rytme? Jeg går snart i spåner...

Kærlig hilsen
En meget træt og frustreret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce