Svar: Opdragelse 7½ mdr
Kære Krudtuglens mor
Børn er forskellige og jeg ved at det har du hørt til bevidstløshed, men sådan er det. Forældre er også forskellige og måden vi er sammen med vores børn på er forskellig. Derfor nytter det ikke noget at sammenligne med de andre i mødregruppe. Din datter er nysgerrig, undersøgende, udforskende og næsten ved at kravle - måske er hun lidt forud for de andre børn - så oplever de det måske om en måned.
Kender du Howard Gardner, som er amerikansk psykolog? Han har beskrevet 7 intelligenser, som handler om måden vi bl.a. tilegner os viden på. Han taler om: 1. Den logisk matematiske intelligens. 2. Den sproglige intelligens. 3. Den musikalske intelligens. 4. Den rumligt visuelle intelligens. 5. Den kropslige intelligens. 6. Den personlige intelligens og 7. Den sociale intelligens.
Hvis man f.eks. hører til de musikalsk intelligente, så holder man naturligt af musik og rytme. Man har f.eks. rytmesans, man er en god danser, man fascineres af lyde og bemærker fuglesang og andre lyde m.m.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.
Man kan godt indeholde flere intelligenser, hvor noget kan være mere dominerende end andet. Det er ret interessant og hvis man sætter noget af hans teori over på børn, så får man nogle gange en større forståelse for, ...
... hvorfor nogle børn har "krudt i numsen" og er nogle værre pilfingre og hvorfor andre børn er mere stillesiddende og undersøgende, vurderende.
Du kender det jo godt. Nogle børn pilker rundt, åbner alle skuffer, hiver legetøj ud osv. Andre børn sidder ganske stille, tager et enkelt stykke legetøj, vender det, drejer det, åbner og lukker det osv.
Så for at komme til dit spørgsmål så Ja! Det er normalt at være nysgerrig og undersøgende, når man er 8 mdr gammel og et eller andet sted, så må du prøve at sige at sådan er hun og så, som du siger, undersøge verden samme med hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men når det er sagt, så er der jo også ting, som skal laves ind imellem og her må du så enten prøve at tage hende med. Lad hende sidde i nærheden, når du hænger vasketøj op, lad hende få en klemme at undersøge, lad hende mærke en våd og kold klud osv. Når du laver mad, så lad hende sidde i nærheden, giv hende et stykke bagepapir at sidde med, en gryde og en ske, lad hende smagen lidt af maden efterhånden som du tilbereder den.
Og til sidst, så sker der ikke noget ved at hun nogle gange bliver frustreret og irriteret. Ofte sker det netop i den alder, hvor hun gerne vil kravle, følge med dig - hun vil så gerne men hun mestrer det ikke. Hvis hun nogle gange får lov til at blive lidt gal, så kan temperamentet gøre at hun får sig det lært, det kan være det sidste skub.
Håber du synes om mit svar:o) Rigtig meget held og lykke med din dejlige datter.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire