Annonce

Annonce

Svar: Amning og weekendtur


22. september 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære MOR

Det er dejligt at I begge er så glade for amningen og det kan sagtens være at amningen stille og roligt kan trappe ned af sig selv.

Når din datter er 9 mdr gammel, så kan hun begynde at indtage mere komælk. Din eftermiddagsamning kan således f.eks. blive erstattet af en lille portion tykmælk/A38 med lidt frugtmos eller friske bær, rugbrødsdrys eller lignende. Samtidig vil hun også kunne spise ost af forskellig slags og hun vil kunne drikke mælk af kop - det kan hun gøre allerede nu.

I takt med at hendes indtag af mad varieres yderligere og hun spiser og drikker mere og mere af det samme som I andre, så vil hun også kunne undvære sin amning til frokost. De fleste børn vil derfor omkring 9 mdr´s alderen begynde at kunne nøjes med amning 2 gange dagligt og stille og roligt vil morgenamningen så ofte forsvinde og så er der kun putteamningen tilbage.

At blive ammet til natten er en rigtig dejlig måde at falde i søvn på og nogle børn nyder denne amning til de er 1 år eller mere, men der er faktisk også børn som helt vælger at stoppe amningen fuldstændig, når amningen automatisk nedsættes. Derfor kan man ikke altid planlægge sig ud af det med amning, nogle gange så går det altså helt af sig selv:o)

Jeg synes det lyder som en meget god idé at du går til gymnastik - det er jo sundt og det er også rart for far og datter af have en stund sammen uden mor, der blander sig:o) Du har jo haft hende rigtig meget, far skal også have lov, og jeg er sikker på at de nyder det begge to og det er vigtigt for dem.

Hvis jeres datter er imod flasken, så kan det være en mulighed at du malker lidt af din mælk ud så hun får din mælk i flasken. Det kan gøre det lettere for hende at vende sig til en flaske og når hun så accepterer flasken, så kan I komme vælling i. Alternativet til ...


Annonce

... flaske og bryst er jo en kop. Og hun kunne måske få en kop varm mælk at drikke, når de to var alene.

Det er meget sigende det du fortæller om dig, der vægrer dig ved en kærestetur og far, som synes det kunne være rigtig dejligt - ofte er det lige sådan det er. Jeg tror det er meget vigtigt at man også giver sig selv lov til at være et par, bare at være kærester, at være sammen som par og ikke kun som forældre.

Men jeg ved godt at det er rigtig hårdt, at skulle undvære sin lille øjesten og der vil være masser af tanker om, hvorvidt hun nu har det godt nok og om det hele nu går okay. Men det drejer sig kun om en enkelt overnatning og det tager hun altså ikke skade af.

Når det er sagt, så er det naturligvis også vigtigt at I ved, at det er jeres behov som forældre og ikke hendes behov som barn. Hun har ikke spor lyst til at I er væk fra hende og hun er for lille til at forstå en forklaring omkring det. Jeg synes derfor det er meget vigtigt at den person der passer hende, er en person som kender hende og som hun kender. Det lyder hos jer som mormor.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er meget vigtigt at vedkommende kender jeres daglige rutiner og på den måde er i stand til at skabe en vis genkendelighed, selvom I ikke er der. Når noget er genkendeligt er det også mere trygt.

Det er også vigtig at det er den person som du har størst tillid til, da du ellers ikke får slappet spor af på den tur:o)

Alt efter hvornår turen ligger, må du prøve at nedtrappe amningen lidt, så brystet ikke længere er så vigtigt. Det kan godt være at du bliver nødt til at malke ud imens I er af sted, men det må du mærke efter. Det kan også være at det er turen, som er springet til at amningen er helt slut - igen kommer det an på hvornår den ligger i forhold til jeres datters alder.

Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce