Annonce

Annonce

Svar: Søvn 9½ måned


23. september 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære forvirrede forældre

Lad mig svare på jeres spørgsmål i den rækkefølge de kommer:o)

For det første, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at jeres datter sover på eget værelse. Det er uholdbart at far skal sove på sofaen og på et eller andet tidspunkt skal hun jo lære at sove i sin seng. Hvis hun så vågner hen på morgenstunden, så synes jeg hun skal have lov til at komme ind til jer.

Det er vigtigt at I putter hende med et fast putteritual. Det skal ikke være noget stort og besværligt, men det er en god idé at I ca 1 time før hun skal sove, begynder at "køre lidt ned i gear". Det kan være ved at give hende et bad, give hende lidt massage, synge en sang, kigge i en bog, give hende en kop varm mælk, børste tænder, får sin sovebamse og så blive puttet. Hvis du stadig gerne vil amme hende til natten, så am hende.

Put hende og gå ud af værelset. Hvis hun er ked af det, så gå tilbage til hende, put hende igen. Berolige hende med stemme og kærtegn. Aldrig være væk længere tid end 3 minutter.

Nogle børn bliver ulykkelige når man går, så kan det være nødvendigt at sidde lidt hos dem, sidde ved siden af dem. Det kan være givet rigtig godt ud at bruge 15 minutter på bare at side og være til stede, hvis det gør barnet trygt nok til at kunne sove. Alternativet kan være 60 minutter, hvor barnet er ked af det.

Så kan det nogle gange hjælpe at være i værelset eller lige uden for døren. F.eks. stå og ordne strygetøj imens hun ligger i sengen. På den måde er i til stede, så hun ikke føler sig forladt, men hun får ikke underholdning/unødig opmærksomhed og lærer sig at falde i søvn selv.

Amningen stopper enten ved at du forsøger kun at tilbyde toppen og så trækker vorten ud af munden på hende og sætter noget andet i stedet. Men amningen kan også stoppe ved at far er den der tar nattetjansen og i stedet for ...


Annonce

... bryst (det kan han jo af gode grunde ikke), tilbyder lidt vand af en kop. Hvis vandet ikke går, så kan han tilbyde lidt lun mælk som en blid overgang, men det bør være vand hun får at drikke om natten, hvis hun er tørstig.

Med hensyn til søvnen om dagen, så er to lure passende i forhold til hendes alder. De fleste børn på 9-10 mdr vil sove 2 gange dagligt, sammenlagt mellem 2½-4 timer. De fleste sover kun en lille time om formiddagen (45-60min) og så en lidt længere lur over middag, måske et par timer.

Om dagen skal I også prøve at have et fast putteritual og det vil f.eks. være godt, hvis hun har den samme puttebamse, en stofble/sutteklud eller lignende hos sig. Genkendelighed giver tryghed.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeres datter sover i øjeblikket meget relevant i forhold til sin alder om formiddagen (45 minutter). Om eftermiddagen synes jeg I skal prøve at holde hende sovende. Læg foreksempel en daglig tur med barnevognen ind. Start med at lade hende sidde og opleve verden i vognen og når hun så begynder at vise træthedstegn, så læg hende ned og put hende.

Jeg synes I skal benytte jer af fars barsel. Det er simpelthen guld værd:o) Det er jo en rigtig god måde at komme væk fra brystet på og så er det en rigtig god måde at få skabt nogle nye rutiner på. I må naturligvis gerne bibeholde nogle af de enkle rutiner I allerede har og som I synes virker. Men ellers tænker jeg at det er vigtigt at far nu finder måden at gøre det på, da amningen spiller en stor rolle hos jer, og fars måde er naturligt nødt til at være uden dette.

Det vil være en god idé at lave ændringerne allerede nu. Både fordi I har muligheden nu, hvor far er hjemme, men også fordi jeres datter så har en rytme, hvilket også vil hjælpe hende, når hun skal starte i vuggestue.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce