Svar: 14 mdr gammel umuligper
Kære Skytte
Så vidt jeg husker, så har tingene omkring jeres lille pige og jeres forløb ikke været helt uproblematisk. Jeres datter var bla. igennem en operation da hun var ganske lille og du har tidligere været urolig for hendes indtag af mad - er det ikke rigtigt?
Derfor tænker jeg, at det naturligvis påvirker dig mere end så mange andre, at din datter nu er nået til den selektive alder, hvad angår maden. Det er dog vigtigt for mig at sige, at det ikke er unormalt det, der sker. Det er netop meget hyppigt at børn efter 1 års alderen begynder at skubbe maden væk og lege mere med den, end den kommer i munden.
Du har naturligvis ret i din bekymring idet hun naturligvis skal have mad for at kunne trives og hun skal også være mæt for at sove godt om natten. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt hendes manglende interesse for maden mest sker om aftenen eller om det er hele dagen igennem og om der er forskel på om det er hjemme eller i vuggestuen.
Det er jo sådan, at nogle børn spiser betydeligt mere til morgenmad og frokost end de spiser resten af dagen og hvis det er tidligt på dagen at appetitten er størst, er det således vigtigt at tilbyde stor variation her, så din datter får dækket sit behov for vitaminer, mineraler osv. så vidt muligt her. Derfor kan det være en rigtig god idé at starte dagen med en grød eller en god bolle med smør, marmelade, smøreost eller lignende, tilbyde frugt til formiddag og evt. også lidt brød her, og så altid tilbyde grøntsager af en eller anden slags, kød/fisk, brød, pasta (rester fra aftensmaden) til frokost.
Det samme kan man gøre om eftermiddagen, hvor børn også tit er lidt mere sultne når de hentes fra institutionen. Det er en god idé med f.eks. lidt grøntsager også her. Tanken er at hvis din datter har spist lidt kød/fisk/kulhydrater(brød,pasta) og lignende til frokost, så behøver du ikke være helt så "emsig" omkring hvad hun spiser om aftenen og derfor vil det være lettere for dig at lade hende spise det hun nu har lyst til.
Det er meget vigtigt at hun ikke føler sig presset og at hun derfor får lov til ...
... at spise, så spisesituationen føles hyggelig.
Samtidig er det dog også vigtigt at du sætter grænser. Din datter skal naturligvis ikke have lov til at smide med maden, og hvis der kun leges med den, så må du gå ud fra at hun ikke er sulten og så fjerne tallerkenen. Så kan hun derimod være sulten lidt senere.
Men nogle gange så handler et om, at hun ikke kan overskue mængden af mad. At der simpelthen er for meget på tallerkenen. Prøv derfor med ganske lidt af gangen og lad hende få lidt mere, hvis hun spiser op.
Hvis hun slet ikke er til varm mad, så kan man i en periode være nødt til at servere rugbrød om aftenen, så hun får noget og så stille og roligt give hende lidt af den varme mad ved siden af. Det er netop vigtigt at I ikke kommer ind i en vane med at hun skal have specielretter, men at hun spiser det samme som I andre.
Og ellers så er kød og flute i orden, hvis hun så har spist grøntsager i løbet af dagen. Hendes lyst til mad burde så meget gerne komme igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til søvn, så synes jeg I skal arbejde på en lur dagligt og når I putter hende, så start med at køre hende en tur, hvor hun sidder op i vognen og kigger ud. Så får hun en masse stimuli og bliver forhåbentlig træt og når du fornemmer at hun er ved at være putteklar, så putter du hende.
At sove godt gør man bedst på fuld mave og derfor må du prøve at se om du ikke kan få lidt mere mad i hende i løbet af dagen. Og ja - jeg ved det er svært! Men prøv, prøv evt. også med en tår varm mælk inden hun puttes eller allerede inden I kører en tur, så hun har noget i maven.
Jeg tror ikke der er noget med hendes ører, da hun jo netop sover godt om natten. Hun lyder helt alderssvarende og det er en rigtig svær alder. Det er jo det man før hen i tiden kaldte trodsalder, men som idag hedder selvstændighedsfase - så der er en forklaring på alt.
Der er en rigtig god bog, som hedder "Ka' selv, vil selv" af Grethe Kragh Müller, som du finder i min bogguide. Måske vil det hjælpe jer at læse den. Du kan låne den på biblioteket.
Håber at mine overvejelser hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"