Svar: Talefærdigheder 16 måneder
Kære Stine
Din lille Emil er kun 16 måneder gammel og man ved at talrige mellemørebetændelser kan medføre en lidt forsinket sprogudvikling - så tag det nu helt roligt, jeg er ikke særlig bekymret:o)
Vær opmærksom på at han hører bedst, hvis lyden kommer ca 15-20 cm bag fra, altså bag hans øre. Det svarer til at du sidder med ham på skødet og I kigger i en bog sammen. Når din mund således er bag hans øre, så hører han bedst de lyde du laver.
Det vil være oplagt at bruge en bog med billeder af dyr og så sige dyrenes lyde: vov-vov, muh, rap, miav osv. Det vil også være en god idé at bruge bøger, hvor der er dagligdags ting, altså billeder med en sut, en bamse, en kiks, en bog, en bil, en bold osv. og på samme måde tale til ham bagfra - nævne ordene og spørge hvor tingene er henne.
Det vil også være en god idé at synge sange med fagter, da det at få kroppen med i bevægelse kan være med til at huske og lære sproglydene. Undgå også unødigt støj, dvs. ingen radio der kører i baggrunden osv.
Og hvis du allerede gør disse ting, så kan du ikke gøre så meget andet. Det skal nok komme stille og roligt.
Nu er jeg jo ikke talepædagog, men jeg kan da ...
... fortælle dig lidt om børns sprogudvikling.
De første ord er næsten altid navneord, det vil sige navne på mennesker, dyr eller ting, som betyder meget for Emil. Udtalen er altid svær og det er svært at høre forskel på det f.eks. er ordet kiks, kop eller køretur, han prøver at sige - det hedder bare kih og det betyder forskellige ting alt efter sammenhængen.
Netop "gyng-gang" siger børn faktisk ikke, i stedet bliver det ofte til iijjaa iijjaa eller dyyy daaaa. Sko bliver ofte til do og far er bar.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I starten går det langsomt med at tilegne sig nye ord og måske kommer der kun 1-2 ord om måneden. Mellem 1½-2 års alderen begynder de fleste børn at tage rigtig mange ord til sig. Først når barnet har lært sig rigtigt mange enkelt ord, begynder de at sætte to ord sammen og ofte er det også ord, som handler om barnet selv - f.eks. min bold.
Så for at vende tilbage til hvor jeg begyndte, så er Emil kun 16 måneder og der er tid nok til at han skal lære at tale - det er helt okay og måske har han brugt en masse krudt på at bevæge sig rundt i verden og udvikle sig mere fysisk end verbalt. Det skal der også være plads til.
Håber jeg fik dig beroliget lidt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.