Annonce

Annonce

Brev:

Kost og overnatning ude, 9 mdr dreng


2. oktober 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Kost og overnatning ude, 9 mdr dreng

Kære Helen

Denne gang har jeg nogle spørgsmål angående kosten. Og overnatning ude.

Du skrev sidst, jeg kunne give Victor nogle grønsager om eftermiddagen i stedet for brystet. Men hvad skal det være? Om aftenen får vi altid grønsager til maden, men her er de tilberedte. Jeg har aldrig tænkt over det tidligere, men grønsager er generelt ret hårde i det.

Indtil videre har jeg selv fundet ud af at majs og ærter er fint. Agurk smager dejligt, men skal jeg skrælle den? I dag prøvede jeg uden at skrælle med det resultat, at Victor endte med at have en forfærdelig masse ’skræl’ i munden (og Gudfader bevares hvor blev han sur, da jeg tog det ud :O)). Og skal jeg skære den i små stykker eller i gnave-stænger?

Må jeg give ham omelet? Æg indeholder jo ret meget protein. Jeg har faktisk gjort det nogle gange. Når vi får det er det altid med en masse grønsager og enten pasta eller kartoffel. Men hvis det ikke er så godt, kan det jo godt vente, til han er stor nok.

Jeg har læst, at små børn først kan fordøje kernerne i rugbrød, når de er tre år gamle. Jeg har nu i et par måneder spist mørkt rugbrød fordi det måtte være det bedste kompromis (bondebrød er lige lyst nok for mig), men det er altså ikke det bedste. Nu har jeg så købt en pakke fuldkornsrugbrød, hvor kernerne er hakket i stykker, men man kan stadig se dem. Må han godt få det?

Selvfølgelig vil jeg godt købe særligt rugbrød til ham, og det er ikke fordi jeg vil være nærig, men det kunne være dejligt, hvis vi kunne spise det samme. Han får jo kun rugbrød herhjemme i weekenden, da han er i dagpleje til hverdag til middag…

Jeg har tænkt på, at han måske kunne sove en enkelt nat hos sin far. Jeg er inviteret til en tøsefest uden børn og jeg vil faktisk gerne med (tænk, jeg havde aldrig troet, jeg ville få lyst til en nat uden min lille stjerne, på trods af, han sover elendigt). Men så er der jo ’åbnet’, så jeg havde tænkt på, han måske godt ...


Annonce

... kunne begynde at sove hos sin far en enkelt nat hver måned. Hvad synes du?

Jeg kan jo godt leve et lykkeligt liv uden den ene tøsefest, men jeg kan se, mange andre mødre er meget hurtigere til at få deres børn passet – både om dagen og om natten, end jeg har været. F.eks. har hende der holder festen en dreng på 8 måneder. Han skal ved den lejlighed passes om natten hos farmor og farfar for tredje gang. Victor har aldrig haft en nat uden mig. Jeg har tænkt, han ville have brug for sin mor om natten. Tænk, hvis han skulle vågne op og ikke kunne forstå hvor jeg er.

Men nu er han jo vant til at sove middagslur hos dagplejemoren og der er det jo hende der både putter ham og tager ham op igen. Så jeg har tænkt, at hvis det bare er hjemme hos hans far og farmand både putter og er der om natten og morgenen (selvom det skulle ikke undre mig, om han sover igennem derhjemme ;O)), ville han ikke blive ulykkelig og mangle mig. Han har jo også sovet til middag hos far (og det var der vi boede, da vi boede sammen), så jeg tror godt, han vil vide, jeg ikke er væk for altid. Jeg regner med at være væk ca. 24 timer, hvilket er det maksimale, da jeg stadig ammer…

PS. Han får nu et ekstra måltid formiddag og en (foruroligende) stor portion grød lige inden, han bliver puttet. Første nat fik det ham til at sove igennem. Siden har han vågnet som tidligere??? Men nu har jeg snart ikke så travlt i skolen længere. Så regner jeg med, jeg bedre kan overskue nætterne. Ellers skriver jeg igen. For de er VIRKELIG forfærdelige lige nu…

PPS. Kan det passe, at han nogle gange gerne vil have, at jeg er sammen med ham ved bare at være på gulvet hos ham? Altså at det er bedre end at sidde i en stol/sofa, men uden at vi ’snakker’ eller leger?

Mange venlige hilsener og 1000 tak for dit sidste svar! Alene det at få at vide, at mange andre har det på samme måde kan være en rigtig stor trøst, når det hele virker håbløst…

Victors mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce