Svar: Store børn og døden

---

Kære Solveig

Det gør mig ondt at høre. 99 år er dog en meget flot alder og det lyder som om at jeres oldefar har haft et langt og godt liv. Hvis oldefar i skrivende stund ikke er her mere, så kondolerer jeg.

Som udgangspunkt mener jeg, at det vil være en god idé at din søn ser oldefar. Det er altid rart, at få lov til at tage afsked, mens den syge er nogenlunde ved bevidsthed. Og selvom oldefar så nærmest bare ligger og sover, så kan det for et barn være rart at få lov til at sige farvel og aflevere f.eks. en lille tegning eller noget andet.

Børn har ofte mange fantasier og fantasier kan ofte være meget mere skræmmende end virkeligheden. Sådan er det også når man er 8 år og det at se oldefar ligger der, hjælper til med at forstå, at nu er det ved at være slut.

Det vil være en rigtig god idé at fortælle jeres søn lidt om, hvordan oldefar ligger, hvordan han måske ser ud - at han sover, men selvom han sover så kan han måske godt hører hvad I siger (hørelsen er det sidste der forsvinder, så selvom den døende virker langt væk, så kan han måske høre).

Det er også meget vigtigt, at du har et øje på din dreng og følger ham. Du kan ...

---

---

... holde ham i hånden, så han bare via din berøring fornemmer at det her er lidt svært, men I er sammen. Hvis han gerne vil holde oldefar i hånden eller lignende så skal han naturligvis gøre det, men du skal ikke presse ham, hvis han ikke har lyst.

Så skal du naturligvis give plads til at I taler om døden og hvad der sker når man dør. Jeg tror det er meget vigtigt, at vi som forældre ikke starter med at fortælle, hvad vi tror på, men at vi i stedet giver barnet lov til at fortælle, hvad det tænker om døden og så lader barnets tanker være udgangspunktet.

---

---

---

Lad ham også vide, at I er kede af det og tal med ham om det, at voksne måske også græder. Til begravelsen vil han måske synes det er hårdt, at alle er så kede af det, - det kommer jo helt an på, hvordan I normalt viser følelser i jeres familie.

Vær forberedt på, at han måske stiller spørgsmål, får svar og så hurtigt løber ud og spiller fodbold. Han dvæler ikke nødvendigvis ved lange forklaringer. Og modsat skal I også være forberedt på, at han kan stille mange svære spørgsmål - og det er okay at I af gode grunde ikke kan svare på det hele.

Håber ovenstående hjælper jeg lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---