Svar: Falder bagover - snart 8 mdr. kost og tommelfinger
Kære Moar
Åh det er bare så synd, når de endnu ikke har balancen helt og ikke mestrer at sætte fra med armene, men det er jo noget der skal læres og det kommer stille og roligt.
Jeg tror bestemt ikke at din datter kan få hjernerystelse af at falde bag- eller forover, når hun sidder på gulvet, men du skal naturligvis beskytte hende. Og det gør du bedst ved at lægge puder rundt om hende, sætte hende på en tyk dyne/vattæppe eller lignende, så hun ikke hamrer hovedet direkte i et hårdt gulv.
Du kan hjælpe hende til bedre balance, ved at hjælpe hende med at trille rundt - mave-ryg-mave-ryg. Hjælp hende med at klatre rundt på dig, når du ligger på gulvet, så hun kommer op på dig og I triller lidt sammen. Giv hende også gerne gyngeture - det kan være i et lagen, hvor to voksne holder i hver sin ende, det kan også være lufttur i luften så det kilder i maven, det kan være i en babygynge, hvor hun sidder i og gynges lidt frem og tilbage.
Med hensyn til mad, så må hun rigtig gerne få mad der smager af noget og netop pasta med kødsovs er en hofret når man er 8 mdr. Hun må meget gerne få almindelig krydderier som timian, oregano, løg, karry osv. Hvis man salter maden meget, så bør det gøres ved bordet, så hun ikke får for meget salt. Peber og chili skal man nok holde sig lidt fra:o)
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis ...
... maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.
'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.
Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.
Og så er der det med fingenpålæg. En lille smule sker der ikke noget ved at hun får. Men det klistrer til tænderne og er grobund for huller og det hører lidt til i gruppen af "sund slik", hvis man kan tale om det. Det er ikke til hverdag, men hvis det skal være lidt lækkert.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja banan kan godt virke lidt forstoppende.
Med hensyn til creme på tommelfingeren, så skal du sikre dig at det er en creme som ikke indeholder nogen parabener eller noget parafume. Der er rigtig mange gode muligheder. Du kan godt bruge f.eks. locobase repair (den er okay), men jeg mener faktisk at der er parabener i den almindelige locobase. Du må tjekke indholdsdeklarationen.
Jeg ved at Medic Team laver mange forskellige typer creme som er fri for parabener og parfume og derfor burde være i orden i forhold til at din datter får lidt i munden. Men prøv at forhøre dig på apoteket hvad de vil foreslå.
Du må gerne vaske hendes hænder i sæbe og igen er det vigtigt at vælge et hudvenligt produkt. Det er fornuftigt at vaske hænder med sæbe i forbindelse med bleskift og spisning.
Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.