Annonce

Annonce

Svar: Dagligt mælkebehov for brystbarn på 6 uger


7. oktober 2006

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lærkes mor og far

Tak for jeres dejlige brev, omend jeg sagtens kan forstå at I må være både fortvivlede, frustrerede og meget trætte....:o)

Det er naturligvis oplagt at tænke på, hvorvidt jeres datters maveuro kunne skyldes overfodring. Og derfor er det også et meget almindeligt råd, at anbefale at strække tiden mellem amningerne, så man ammer ca. hver 4 time. Det virker så nogle gange, men det lyder ikke til at være løsningen hos jer.

Når jeg læser jeres historie, så tænker jeg at jeres lille Lærke har været stopfodret med mad lige fra hun blev født. Hun har lært eller hendes krop/mavesæk har vænnet sig til en forholdsvis stor mængde mad og det er derfor naturligt at hun er sulten.

Samtidig så lyder det også som om at du har en forholdsvis fed mælk. Alle kvinders mælk er god og næringsrig, men jeg ved at der er lavet forskellige undersøgelser af kvindemælk, som viser at sammensætningen af fedtstoffer varierer og nogle kvinder producerer mælk, som "feder" lidt mere end andre kvinder gør. Derfor vil nogle børn tage 200g på om ugen, og andre det dobbelte - og det er okay.

Jeg har ikke den holdning at børn skal sættes på diæt, når de ammes. Børn der bliver ammet, må meget gerne tage meget på. Og det er en flot vægtøgning jeres datter har. Gennemsnitligt har hun taget ca 280g på om ugen siden hun blev født og det er rigtig flot - men altså ikke ekstremt efter min mening.

Jeg synes umiddelbart at det lyder som en rigtig fin plan I har lavet. Amning hver 3 time, med mindre hun selv trækker tiden yderligere, så er det jo helt fint.

Jeg tænker at hvis man siger amning hver 4 time, så vil det jo svare til 6 amninger på et døgn. Hvis I kommer ind i en rytme, hvor hun sover f.eks. 6 timer om natten (skønt for jer alle, lad os håbe at hun bliver ved med det), så vil hun jo være lidt bag ud i forhold til at få mad hver 4 time. Derfor vil det være helt naturligt at hun så melder sig lidt hyppigere og har brug for at blive fyldt lidt ekstra op og derfor så spiser ca. hver 3 time.

På samme måde vil børn ofte spise hyppigere om aftenen fordi de så fylder sig lidt op til natten, hvor de så kan tage et lidt længere stræk. Ofte er mælkeproduktionen heller ikke helt så høj sidst på dagen og derfor er det naturligt at barnet har brug for lidt hyppigere amning her.

Jeg tænker også at der kan have været en sammenhæng imellem jeres datter lyst til at spise hyppigt og hendes alder. Det er sådan at børn i 4-6 ugers alderen har en periode med appetitspring. Det betyder at de er ved at være så store at mælkemængden skal sættes op og ved at græde mere og være mere urolige og søgende, bliver de lagt mere til og der produceres mere mælk. Noget af hendes uro den sidste tid, kan altså hænge ...


Annonce

... sammen med alderen og et udtryk for at mælkemængden skulle øges. Nu hvor den er øget, er der ro på igen. Det samme sker forøvrigt omkring 12 ugers alderen (bare så I ved det, til den tid).

Med hensyn til beregning af indgift, så tænker jeg at I som udgangspunk skal regne med ca 1/6 af vægten. Men når det er sagt, så tror jeg virkelig at I skal prøve at slippe det med "kontrolvægt og målinger". Der er ikke tvivl om at du har rigtig god mælk og der er ingen tvivl om at din datter er rigtig god til at die og arbejde med brystet.

Det er rigtig fint at du skifter hende undervejs, det har mange børn behov for og du kan så gør det at du starter med at amme fra den ene side, skifter hende og så tilbyder toppen fra den anden side. Næste gang du ammer, så starter du så der, hvor hun har fået toppen, skifter, tilbyder toppen fra den anden side. Hvis du følger dette, så har hun mulighed for at sige nej til toppen (hun er mæt og har ikke brug for mere) eller tage lidt som slukker tørsten, eller spise lidt længere fordi hun er rigtigt sulten - tilgengæld så sover hun måske så også et lidt længere stræk bagefter og det er så okay.

Når du putter hende, så kan du evt. putte hende med en sut. Det at få en sut sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således maden igennem systemet. Det kan derfor være en god og beroligende måde for hele systemet at falde i søvn på.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så skal I naturligvis være opmærksomme på, hvordan hun er til at komme af med sin luft. Nogle børn er langsomme bøvsere. Der kommer ikke nogen bøvs lige efter amning, ej heller selv om man sidder med dem i "bøvsestilling" over skulderen osv. De børn begynder ofte at klynke lidt, lave smaskelyde osv. ca 40 minutter efter de er faldet i søvn. Når jeres datter således er lagt til at putte og hvis I oplever at hun efter 3 kvarter bliver lidt urolig, så tag hende op, se om ikke hun kan komme af med en bøvs og put hende så igen med en sut. På dette tidspunkt skal hun altså ikke lægges til brystet, men skal beroliges og hjælpes til at sove videre.

Giv hende også lidt mavemassage, et lun bad, cykle med benene osv. som kan hjælpe på hendes tarmsystem og lad os så se om ikke det hele går stille og roligt.

Som sagt lyder det som en rigtig fin plan og jeg er ret sikker på at I er på rette vej. Det lyder som om I har taget en rigtig god beslutning vedr. amning og jeres beregning er bestemt ikke hen i vejret:o) Lov mig at I ikke står med et grædende barn gennem 10 timer, hvor I mener det skyldes at hun er sulten - så giv hende endelig mad. Lyt til både jer selv og til hende, det er jer som er forældre og det er jer, som inderst inde ved, hvad der er bedst for jeres lille lærkepige.

Stort knus fra mig og rigtig god weekend. Skriv endelig igen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce