Svar: Mad om natten 10 mdr
Kære Mille
Hvad ville der ske, hvis han fik vand i sutteflasken om natten? F.eks. kl. 04. Ville han tage imod og fylde sig med vand, eller ville han blive sur og forlange at få mælk, eller ville han afvise og affinde sig med så ikke at få noget?
Måske er det netop det I skal forsøgt - tilbyde ham vand kl 04 og se hvad han siger til det. I hvert fald burde det ikke mætte ham på samme måde og dermed kunne det gøre, at han så var mere sulten i løbet af dagen.
I kan også prøve at give ham mindre og mindre i flasken. Han behøver måske ikke spise 200ml mælk kl 04, men kunne nøjes med 100, som så blev til 75 osv. for så tilsidst at kunne undvære eller bare få en kop med lidt vand, hvis han blev tørstig om natten.
Derudover tænker jeg at det ville være rigtig godt, hvis I begyndte også at give ham lidt mad om formiddagen - med mindre han sover hele formiddagen væk og det ville også være godt, hvis han fik lidt ekstra om aftenen - at I f.eks. sluttede aftensmaden af med lidt frugtgrød med mælk, som dessert. Det glider ofte gerne ned og giver mæthed uden at ligge alt for tungt i maven.
Samtidig må I gerne begynde at give meget mere familiemad og mad som skal tygges - han kan sagtens tygge selvom han ikke har tænder. Han kan bide hårdt med sine gummer:o) Pasta og ris behøver således ikke ...
... at blive hakket - han kan f.eks. godt spise hele og godt kogte pastaskruer. Det er fint nok at I tilbyder lidt moset ved siden af, hvis det er for at mætte ham mere.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød med æblemos, mælk eller vand af kop
Formiddag: 1 bolle med smør og ost, banan eller anden frugt. Mælk af kop
Sove formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af forskellige grøntsager (majs, gulerødder, ærter osv.) eller grøntsagsmos, vand eller mælk af kop
Sove middaglur
Eftermiddag: En lille skål tykmælk med rugbrødsdrys/bær/frugtmos, ½ bolle med smør, frisk frugt. Vand af kop
Før aftensmad: Lidt grønt at sidde med, som til frokost (rart at få lidt imens du gør aftensmaden klar). Vand af kop
Aften: Familiemad, kylling, laks, frikadeller, pasta osv. Frugtgrød med mælk til dessert.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se er der rigtigt mange små måltider og det er ikke alle børn som kan spise så hyppigt, tilgengæld spiser de så måske større portioner af gangen. Men der er faktisk også børn som godt kan spise lidt, hvis det tilbydes.
En almindelig portion i den alder er godt 2 dl. grød og nogle børn spiser mere. Det er svært at sætte mængde på, idet børn jo skal have lov til at selvregulere:o)
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre