Brev:
Socialisering på legepladsen
Hej igen,
Jeg går og tumler med nogle tanker, som jeg gerne ville høre din mening om.
Det drejer sig om en situation på legepladsen hvor vi bor, som jeg overværede for et par dage siden. Min datter Ronja er nu ca 16 måneder gammel og fint udviklet (går, klatrer, osv.).
Et par gange om ugen går vi ned på legepladsen, som hører til her hvor vi bor. Normalt er der ikke så mange børn, men indimellem er vi heldige at vi er flere på en gang. Der plejer aldrig at være problemer ungerne imellem.
Denne gang var der en mor med sine tre børn, dog ikke nogen vi kender. Min datter sad i sandkassen og legede med en skovl og en spand. Legetøjet i sandkassen tilhører ikke nogen bestemt, det tilhører legepladsen. Den store dreng (4 år) kom og stillede sig præcist 2 cm (det er godt nok også en meget lille sandkasse) ved siden af min datter og hamrede gentagne gange med en stor spade ned i sandet lige ved siden af os - det var voldsomt og (efter min mening) for tæt på min datter.
Moderen reagerede ikke, derefter bad jeg drengen gå lidt til side eller holde op med at hamre den store spade ned lige ved siden af os. Et par minutter efter kom den yngste dreng (ca 2 år) op i sandkassen og skubbede som det første til min ...
... datter, så hun med et plumps røg på numsen og derefter tog han hendes skovl, med et højt "nej". Igen ingen reaktion fra moderen.
Både min datter og den lille dreng kiggede på mig - min datter vel for at få hjælp, den lille dreng måske for at teste min reaktion. Og sådan fortsatte det. Små ting, ikke alvorlige, men irriterende....Det var faktisk ingen særlig hyggelig dag på legepladsen.
Jeg var overrasket over at moderen ikke sagde noget, og følte mig total usikker på hvordan jeg skulle reagere. Er det mig der overdriver? Skal man bare lade ungerne klare problemerne selv, så længe det drejer sig om bagateller ikke udvikler sig til mere?
Eller burde jeg blande mig og evt. irettesætte de andres børn, for at understøtte min datter? Hun er jo den yngste.
Ronja går i vuggestue, så hun er vant til at være blandt andre børn og er generelt meget selvstændig, hun skal nok klare sig. Men jeg synes det er svært at holde munden lukket, når andres unger ikke er søde ved hende :-)
Hvad synes du? Vi kommer jo sikkert til at opleve lignende situationer et par 100 gange igen.......
Iøvrigt er der kommet to tænder mere og vores nætter er nu rolige og fredfyldte igen, hurra :-)
Med venlig hilsen
Ronjas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.