Svar: Morsyg 3 årig

---

Kære Iben

Jeg tror der altid vil være mangemeninger om, hvad der er det rigtige at gøre og et eller andet sted, så kan ting jo gøres på flere måder. Der er således ikke en sort/hvid løsning.

Det lyder som om din dreng virkelig prøver grænser og her skal I naturligvis sige fra.

Lad mig begynde med det, at han "vil have mor hele tiden". Det er en klog og dygtig dreng du har dig der. Det er faktisk meget flot at han i en alder af 3½ år, fortæller at det er sådan han har det. Det skal I naturligvis lytte til, men da han er så velformulerende, så kan han sandsynligvis også forstå en forklaring om, hvorfor det ikke kan være mor hele tiden.

Det er altid lettest at acceptere at mor ikke kan, hvis han ved at du laver noget andet. Det er således lettere for ham at acceptere at far henter ham i institution, hvis han ved at mor er på arbejde end hvis han ved at mor er derhjemme. Det er således godt at sige: "Mor er til lægen og derfor henter far".

Det er dog ikke sådan at man ikke en gang imellem skal lade far tage over også selvom du er hjemme. Og her må I så prøve at tale til ham og give ham en forklaring, hvor I fortæller at far jo også rigtig gerne vil ham. Det kan godt være at han gerne vil have mor hele tide, men far vil faktisk gerne have ham - og måske kan I på den måde få lov at far kommer på banen en imellem.

Samtidig kommer man så ikke uden om at man nogle gange bliver nødt til at lade barnet rase ud, fordi det ikke lige går, som han vil. At blive frustreret er noget man skal lære at tackle og den bedste måde at gøre det på, er ved at være til ...

---

---

... stede, acceptere hans vrede, sige det direkte: "Du ville så gerne have at mor hentede dig, nu bliver du bare så vred" og så bare være til stede. Hvis man bare er der og venter, så går stormen forhåbentlig lidt over, og så kan far måske fortælle ham "jeg kan så godt lide dig, jeg vil også gerne prøve at hente dig" eller lignende. Det samme kan gøres, hvis han f.eks. skal i bad.

Det kan godt være at man kan løse problemet ved bare at lade dig tage over 100% så han tilsidst bliver "fyldt op" af mor. Der er jo bare også andre ting som skal gøres en gang imellem og du er jo i forvejen den, som er mest omkring børnene, hvorfor det jo sikkert også er dig han vælger? :o)

Med hensyn til afføring, så kan jeg godt forstå du bliver vred og jeg synes faktisk det er i orden at sige fra og fortælle at det vil du ikke have. På samme måde som man kan sætte ord på hans følelser, kan man jo også sætte ord på sine egne. Og det tror jeg er vigtigt i en sådan situation.

---

---

---

At han griner handler sikkert om usikkerhed, han ved godt at det han har gjort er forkert og han ved ikke hvordan han skal handle og hvilken reaktion der kommer fra dig, så er han usikker og så vælger han at grine. Der ligger ikke noget ondt i det.

Det vigtigste efter sådan en situation er nok at man ikke bære nag og når han kommer og siger undskyld, at du tager det til dig, sætter dig med ham og fortæller ham at du ikke er vred mere, men at du bliver ked af det og vred, når han laver i bukserne og ikke fortæller dig det.... Altså igen sætter ord på egne følelser.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---