Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer 17 måneder


22. oktober 2006

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Søvnproblemer 17 måneder

Kære Helen

Jeg skriver til dig, fordi jeg efterhånden er meget desperat med hensyn til min søns søvn. Jeg er mor til 2 dejlige børn, en dreng på 17 mdr. og en pige på snart 3 mdr.

Allerede fra starten har min søn sovet ret dårligt, han har aldrig sovet særligt meget og kun korte lure af gangen. Som spæd fik vi givet ham (min egen teori) nogle uheldige søvnvaner i og med at vi blandt andet holdt ham i hånden og sad inde hos ham til han sov. Senere hen havnede han inde i vores seng, fordi det virkede nemmere og vi slap for at han var alt for ked af det og på den måde fik vi alle sovet bare lidt bedre.

Men her for et halvt års tid siden besluttede vi os for, at nu skulle det være slut for vi ventede et barn til og hvis det skulle gøres, så var det nu inden hun skulle komme, så han ikke ville føle sig tilsidesat.

Vi begyndte at lægge ham til at sove i sin egen seng og med et fast ritual først. Ideen var så at vi skulle lade ham græde i et par min af gangen for derefter at gå ind og sige godnat! Dette virkede rigtigt og tingene ændrede sig lige pludselig igen, hvordan kan jeg ikke rigtigt huske. Men lige nu er det sådan, at han bliver lagt i sin egen seng uden problemer og sover et par timer, til han så ...


Annonce

... vågner og enten kommer ind i vores seng, hvis jeg selv er gået op, ellers siger jeg godnat hvorefter han falder i søvn efter lidt protest.

Men det jeg er mest bekymret for er, at efter han er vågnet første gang og ligger sig til at sove igen, så kan han ikke rigtigt finde ro, han ligger og piver i søvne, som om han enten har ondt et eller andet sted eller som om han drømmer. Sådan kan han ligge i flere timer og flere gange om natten, hvilket resulterer i at han ikke får sovet optimalt og selvfølgelig bliver hurtig træt og pevet dagen efter. Dette gentager sig hver nat.

Jeg skal lige sige, at han har fået dræn i ørerne for et halvt års tid siden, så ondt i ørerne kunne jeg ikke forestille mig det kunne være. Han har også astmatisk bronkitis, men det er ikke altid han hoster! Under disse piveture. Han får nes-spacer, nogle siger at dette godt kan fremkalde drømme, men det er ikke noget jeg ved med sikkerhed? Jeg håber snart at få en løsning på dette problem, da det jo ikke er sjovt for nogen af os, og allermindst for min søn.

Håber at høre fra dig snart....

Med venligt hilsen
Malene

Ps jeg har også tænkt på, om det kunne være i forbindelse med lillesøsters ankomst, men der er ikke noget jalousi ellers.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce