Brev:
Store spiseproblemer 3 måneder
Kære Helen
Jeg skriver til dig med en lidt speciel situation.
For 3 måneder siden blev vi forældre til Jakob. Han blev født 4,5 uger for tidligt og med eosophagus atresi. Han blev opereret på sin anden levedag og vi var indlagt i næsten 3 uger. Efter operationen, som gik godt, var der anlagt sonde og efter nogle dage, begyndte vi så småt at give sondemad. Efter yderligere nogle dage blev han lagt til bryst. Viste kun beskeden interesse.
Vi kæmpede i de næste cirka 12 uger en brav kamp med at forsøge at amme, herefter malke ud og derefter give sonde. Han blev efterhånden bedre til at die, men brugte mange kræfter på det. Da han var omkring 10 uger gammel blev vi indlagt et døgn, så jeg kunne kontrol veje ham før og efter amningen, for at se, hvor meget han reelt tog, så jeg kunne vurdere, hvor meget jeg skulle supplere med i sonden. Det viste sig, at jeg hvad jeg vurderede, også cirka var, hvad han reelt spiste. Ikke voldsomt meget. Når det gik bedst omkring 50 ml og også kun omkring 20.
I de efterfølgende dage mistede han efterhånden interessen for brystet og vi besluttede at forsøge med flaske. Det er nu cirka 3 uger siden. Efter et par dage gik det rigtigt godt og han havde dage, hvor han blot fik et enkelt eller to sonde-måltider. Nogle måltider tog han omkring 70 ml, andre 100 og enkelte 130 ml. Spiste cirka hver 3. time. Nogle gange var der 2 timer imellem, andre gange 4 timer. Hvis han kun tog 70 ml supplerede jeg med 30 ml.
Men i løbet af den sidste halvanden uge er det gået helt i hårdknude. Når jeg putter sutteflasken i munden på ham, så tager han cirka 5-8 slurke og derefter græder han. Så beroliger jeg ham og det samme gentager sig. På den måde bliver det ved og kun meget sjældent opnår jeg at få mere end 40-50 ml i ham på den måde. Nogle gange spiser han lidt mere, hvis han er lige ved at falde i søvn. Det er meget frustrerende for os begge og jeg kan fornemme at han er sulten.
Når jeg har ...
... forsøgt at få ham til at tage flasken i en halv time-tre kvarter, så giver jeg ham sonde og han falder straks til ro. Det skal siger, at han forud for måltiderne ikke rigtigt viser tegn på sult. Måske sutter han lidt på min finger, men ofte ikke. Derimod sutter han livligt på sutten.
Jeg forsøger at give ham mad cirka hver 3. time i løbet af dagen, men ofte ender det med lidt mere imellem, fordi han ikke vil spise. Om natten hver 3.-4. time. Han vågner sjældent af sig selv om natten. Nogle nætter har jeg bare ladet ham sove til han vågnede og han har sovet 6-7 timer, men når han vågner vil han stadig ikke spise.
Vi giver ham NAN 1 og har forsøgt med forskellige sutter. I starten med sutteflasken fik han cirka hvert andet måltid med modermælk. I løbet af de sidste uger har jeg langsomt trappet ud af udmalkningen og han får nu kun erstatning. Det har gjort at hans mave er blevet lidt hård og vi giver ham derfor 3 ml laktulose morgen og aften. Det har hjulpet på den.
Det virkeligt frustrerende er, at han jo har bevist for os, at han kan spise af flasken. Men nu er hver eneste måltid en kamp og foregår altid under skrig og skrål. Det går os meget på efterhånden og vi er ved at være slidt godt ned. Vi frygter, at han aldrig kommer af med den sonde.
Han er ellers en glad dreng. Smiler og vil gerne pludre og lege. Men ligeså snart vi starter et måltid, er fanden løs.
Vi går til vægtkontrol på sygehuset og har her forsøgt at få hjælp, men de siger bare, at de synes, at vi går det godt og at han med tiden nok skal lære det. Men det er ikke hjælp nok for os og vi kan snart ikke klare flere mislykkede måltider. Han er gået fra at tage cirka 80 % af sit behov på flasken og tager nu, med tvang og skrig og skrål, kun 30-40 % af sit behov.
Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre. Dag for dag tager han mindre og mindre af flasken og vi er desperate for gode råd. Vi håber, at du kan hjælpe os videre.
Mange hilsner
Jannie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.