Brev:
Overgang fra amning til modermælkserstatning
Hej Helen
Af flere årsager, bla. operation for læbespalte på min datter, er jeg blevet nødt til hurtigt at stoppe med amning og gå over til MME. Efter operationen har hun nemlig ikke villet spise ved mig, trods flere og ihærdige forsøg, der ofte har endt i gråd i timer, så vi begge havde det skidt og spisningen pludselig ikke var hyggelig, men blot et nødvendigt onde.
Jeg har i en periode malket ud og givet hende på flaske, hvis hun ikke hurtigt ville spise ved mig, men det er stressende og den tid jeg skulle hygge og lege med hende, er nu blevet et spørgsmål om at få malket ud og sikre næste måltid. Og langsomt synes min mælkeproduktion at blive mindre og mindre i takt med at min frustration bare blev større over, at vi sådan skulle kæmpe for at fortsætte amningen.
Desuden er det faktisk blevet meget lettere at putte hende efter at hun har fået flaske (med min mælk eller MME) fordi hun, når hun ...
... er ved at være mæt blunder og kan tilbydes sutten som erstatning og derefter let puttes. Det har aldrig været muligt at få hende til at sove ved mit bryst, hvilket har gjort putning til ture med gråd. Så alt i alt vinder jeg mere ved at stoppe.
Jeg har dog et par spørgsmål i forbindelse med overgangen.
Hvordan undgår jeg at hun nu får forstoppelse, altså sikre at hun har afføring en gang dagligt? Hun har tidligere døjet med ondt i maven, hvis hun ikke havde afførring mindst hver anden dag. Jeg har hørt noget om syrnet MME, men hvor meget eller hvor lidt skal hun have af dette?
Hvor ofte kan jeg malke ud for at mindske brystspændinger og samtidig stoppe min mælkeproduktion? Jeg forsøget at tage "trykket" morgen og aften. Hvor længe går der inden mælkeproduktionen er stoppet?
Efter overgangen til mme synes jeg hun er begyndt at spise mere og måske også lidt oftere end ved amning, er dette normalt?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.