Svar: I sne og slud skal drengen ud?
Kære Jette
Ja jeg kan godt forstå du er i tvivl, for det er virkeligt blevet koldt.
Jeg plejer altid at anbefale at man som voksen sætter sig ud på en havestol, der hvor barnevognen står. Og der sidder man så helt stille. Og så stille man sig spørgsmålet: "Hvad vil man tage på?" - Sit almindelige tøj, undertøj, langarmet bluse, bukser, strømper, sko, trøje, frakke, hue, vanter, dyne om sig - og ups måske er det lidt koldt i numsen pga kuldeindfaldet fra jorden - en madras kunne være godt.
Din dreng har madras i barnevognen og oven i den så voksiposen, det lyder altså som om at han undgår kuldeindfald fra jorden. Da voksiposen kommer med indefra huset, så er den lun, ellers kan man overveje om madrassen fra barnevognen ikke skal være inde, når barnet ikke sover. Det kan godt være koldt at blive lagt ud ellers.
Det er tid til flyverdragt nu, men du må forsøge dig lidt frem. Mange voksiposer/soveposer er rigtigt gode til at holde barnet varmt, så derfor er en flyverdragt måske for meget og en lidt lettere fleece dragt kan måske gøre det. Men jeg synes bestemt at der skal en dragt på, så koldt som det har været de sidste dage.
Derudover så må du overveje om der skal noget ekstra på fødderne. Igen kommer det an på, hvor varm dynen/voksiposen er. Jeg synes ikke børn skal sove med sko på - det gør vi andre heller ikke, men det par helt bløde velour-/fløjlssko eller mikrofiber sko, som de der hører til f.eks. flyverdragten kan være godt.
Når børn sover ude, ...
... især efterår og vinter, hvor det ofte regner og er koldt, så skal man være ekstra opmærksom. Små børn ikke mærker kulden og vil ikke reagere selvom de fryser. De vågner således ikke og de begynder ikke at græde, når de fryser - de ligger bare og bliver kolde.
Et lille nyfødt barn tåler ikke at få fugtig luft ned i lungerne, da det skal bruge alt for meget energi på at varme luften op og få den sendt ud i systemet. Men større børn kan godt tåle at være ude, selvom det f.eks. regner.
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Børn må ikke sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader
- Barnevognen skal altid stå i læ for regn, rusk, rim og blæst
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Barnevognen skal være vind og vandtæt, gerne isoleret i bunden med en flamingoplade eller en isoleringsmadras. Lammeskind kan også bruges, men vær opmærksom på risiko for allergi og brug det kun udendørs og vask det tit.
- Barnet skal være iklædt godt tøj, så kun ansigtet er frit. Føler man barnet i nakken, må barnet hverken være svedig eller kold.
- Er det koldt må barnet højst sove ude i to timer og altid kun under opsyn
- Har barnet astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom bør det altid sove inde i koldt og tåget vejr.
Vær i øvrigt opmærksom på at syge børn, børn med feber aldrig må sove ude. Syge børn skal observeres indendøre! Der er ikke dokumentation for at barnet hærdes mod infektioner ved at sove udendøre.
Det var lidt om at sove ude. Håber det hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.