Brev:
Opdragelse, forældre- og miljøpåvirkning
Kære Helen
Denne gang har jeg et par mere filosofiske spørgsmål angående opdragelse og miljø-/forældrepåvirkning, som jeg har gået og spekuleret over et stykke tid. Jeg håber, du kan hjælpe mig til at blive lidt klogere :-)
Det første spørgsmål drejer sig om ligestilling/lige ansvar i familien. Min mand er opdraget i et ret traditionelt hjem, hvor moren gjorde alt - og jeg mener alt. Det vil sige, at selvom min mand går ind for ligestilling på alle måder, så er det en form for tillært holdning, ikke en "back bone" væremåde.
Han gør nogle ting, f.eks. laver mad 3-4 gange om ugen, handler ind, rydder op, skifter ble og giver vores søn mad. Men der er også meget, han ikke gør, f.eks. gør køleskab rent, lige tager støvsugeren, hvis det trænger, men han kan ganske enkelt ikke se det. Han tænker ikke på, at køleskabet ikke gør sig selv rent, og at vi må støvsuge ofte for at vores dreng ikke skal putte alt for mange sære ting i munden.
Og også med hensyn til at give mad og skifte er det ligesom mig, der har det overordnede ansvar, dvs har styr på, hvornår vores dreng sidst blev skiftet og fik mad, og så kan jeg så sige "gider du ikke lige"... Vi skændes ikke om disse ting. Nogle gange må jeg lige tage den stramme mine på, hvis det bliver for meget, og så er han også føjelig nok, giver mig som regel ret.
Jeg har valgt, at jeg ikke vil bruge for megen krudt på det. Det er vanskeligt at lave om på et andet menneske, og jeg har bedre ting at bruge min tid på, end at hidse mig op over den slags. Derfor har vi også en rengøringskone som kommer en gang om ugen og gør det meste, men jo altså ikke det daglige + den mere grundige rengøring. Retfærdigvis skal det også siges, at min mand arbejder meget, ca. 10 timer om dagen, hvor jeg kun arbejder 4, så i dagligdagen er det ok, at det er mig, som trækker læsset. Men i weekenden og i ferier burde han nok tage en større del (jeg var lige ved at skrive "hjælpe mere til"!).
Nå, men lad mig komme til spørgsmålet, som faktisk handler om min søn! Jeg vil gerne have, at han får en lidt større fornemmelse for fælles ansvar end sin far, men er det muligt for mig at give ham det? Hvordan gør jeg det? Vil han ikke automatisk kopiere sin far?
Mit andet spørgsmål handler om det at skændes: Vi ...
... skændes aldrig særlig voldsomt - der er ikke nogen råben og kasten med tingene, men kun forholdsvis normal samtale, men tonefaldet er selvfølgelig koldere/hårdere (vores søn er kun lige 12 måneder, så han forstår ikke så mange af ordene). Min mand og jeg er ret forskellige, hvilket vi egentlig ikke opfatter som noget negativt. Vi er som alle par to forskellige individer, og det har vi ikke noget imod, at vores søn ser, så nogle gange vil han opleve, at mor og far har forskellige grænser.
Han må f.eks. godt "tromme" på fars mave, men ikke på mors (jeg synes, han gør det lidt for hårdt). Nå, men tilbage til emnet, der jo er "at skændes". Da vi er ret forskellige, har vi også en del mindre skænderier/diskussioner om stort og småt. Jeg er meget i tvivl om, om vores søn bør se disse småskænderier. Vi forsøger at tage dem om aftenen, når han sover, men ind imellem har vi brug for at få snakket her og nu, og så kan man nemt se på drengen, at han tydeligt kan mærke, at der er en konflikt i luften, da han kigger meget intenst fra den ene til den anden, mens vi taler.
Jeg tænker på, om vi helt bør undgå at gå ind i en konflikt, når han er der? Der er som sagt ikke tale om råben og nogen form for voldsom opførsel, men det er ganske enkelt umuligt at diskutere i et helt normalt, konverserende tonefald. Vi prøver det så vidt muligt, men vores søn spotter det altid. Virker det mon skræmmende på så lille et barn? Han virker ikke skræmt, nærmere forbavset.
Jeg synes jo samtidig, det er vigtigt, at vi er os selv, samt at vores søn lærer, at konflikter og diskussioner ikke er noget meget farligt, tys, tys noget. Skal vi diskutere foran ham, hvilket jeg ikke er så sikker på, så kommer selve diskussionen, altså ordene, jo også til at betyde mere og mere, og jeg må sige, at jeg efter at være blevet mor tænker meget over, hvilke handlemåder vi giver videre til vores søn, og vi kunne nok godt, som de fleste, blive (endnu) bedre til at diskutere på en konstruktiv måde.
Kan du anbefale noget litteratur i den forbindelse - altså konfliktløsning i familien, ikke bare forældrene imellem, men også barn/forældre?
På forhånd tak for dit svar - jeg er sikker på, at dine tanker nok skal hjælpe mig videre i mine overvejelser.
Med venlig hilsen
En tænksom mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder