Svar: Nok mad?
Kære Signe
Hvad er en god mor for dig?
For mig er en god mor foreksempel en mor, som drager omsorg for sit barn. Det vil sige en mor som passer og plejer den lille, tager den lille op når han græder, pludrer med ham når han vil snakke, smiler til ham, trøster ham, kærtegner ham, hjælper ham med at sove når han er træt, går rundt med ham når han har brug for at blive vugget, støtter ham i den udvikling han er igang med, stimulerer ham, læser hans signaler og reagerer hensigtsmæssigt på dem osv.
Når jeg læser dit brev og beskrivelsen af din lille dreng, så er jeg slet ikke i tvivl om at du er en god mor. Følelsen du har af ikke at slå til fordi du ikke ammer ham fuldt, er jo kun en lille bitte del af det at være mor og du mestrer til fulde alt andet. Der er ingen tvivl om at han vil elske dig lige højt uanset om du ammer eller ej! Så det jeg vil sige er at amning er ikke alt, og hvis det ikke lykkes for dig, så må du finde roen med det. Der skal to til at få amningen til at fungere (både mor og barn) og du har allerede forsøgt rigtig meget, så prøv at se på din dreng og på hvor godt han trives og glæd dig over det, hvis den amning går i kludder:o)
Og når det er sagt, vil jeg naturligvis gerne rådgive dig omkring amning. Du skriver selv at det er din nedløbsrefleks du oplever som problemet - det går simpelthen ikke hurtigt nok for din dreng. I den forbindelse tænker jeg at der er flere ting du kan gøre.
Det kunne måske hjælpe dig, hvis du komme til at stimulere brystet inden du lægger ham til. Enten ved at stimulere med hænderne eller ved at malke lidt med pumpe, så du får gang i nedløbsrefleksen og så lægge til med det samme derefter.
Derudover hjælper det nogle gange at bruge en lille sprøjte og komme lidt mælk ind i hans mundvige, når han ligger ved dit bryst. Så kan han smage at der er noget at komme efter og det kan få ham til at vedblive at tage fat.
Det øger også mælkemængden betydeligt, hvis man har mulighed for at dobbeltudmalke - man kan godt føle sig som en malkeko, men det er bestemt et forsøg værd! Du kan enten sidde med to malkemaskiner samtidig eller du kan have din dreng liggende ...
... ved det ene bryst og så have en malkemaskine/pumpe på det andet bryst.
Nogle kvinder har glæde af en syntocinonspray - som er en hormonspray man kan tage lige før amning. Det fremmer nedløbsrefleksen, - et pust i hvert næsebor før amning. Det er på recept og skal således haves gennem egen læge.
Der er også kvinder som oplever effekt af Primperan (Metoclopramide), som er nogle piller der normalt gives mod kvalme. Undersøgelser har vist at Primperan har en positiv effekt på prolaktinniveauet og mælkeproduktionen. Man tager præparatet som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.
Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at du efterfølgende kan få din dreng til at spise hos dig. Tanken er dog at han netop måske vil det, når mælken er der.
Man skal naturligvis altid opveje fordele og ulemper, når man taler om hvad man skal gøre i forhold til amning og du skal virkelig overveje meget, hvormeget du vil kæmpe og hvorfor.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil gerne kæmpe en ammekamp sammen med dig, men igen skal det jo ikke være amning for enhver pris og du fortæller mig om en lille dreng som stortrives som tingene er nu.
Med hensyn til hvorvidt han får mælk nok, så tænker jeg at det ikke umiddelbart lyder helt skævt. Hvis han får 600ml erstatning dagligt og drikker hos dig måske 2 gange om natten - kunne det så ikke tænkes at han får 200 ml hos dig hver gang? Altså ca 1000ml på et døgn - det vil være okay. Du skal tænke på at du danner mere mælk om natten og at mælken ofte flyder lettere her. Samtidig kan du ikke bruge udmalkning som en målestok, da du sandsynligvis blokerer psykisk for malkemaskinen.
Du skal lytte til hvordan han spiser - hvis han bare sover, så får han ikke mælk, det har du selvfølgelig ret i. Men kan du høre at han synker? Sutte sutte sutte, pause pause, synke synke synke, sutte sutte sutte, pause, synke synke - spiser han sådan.
Du skal også holde øje med hans bleer. Tisser han og har han gode våde bleer?
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...