Svar: Spiseproblemer - hvad gør vi forkert?

---

Kære Heidi og Thomas

Det er meget vigtigt at I holder fokus på at jeres lille dreng rent faktisk spiser godt i løbet af dagen, at de i vuggestuen siger at han spiser meget - det bliver jo nødt til at give jer en ro om at 'drengen dør jo ikke af sult';o)

Nu kan jeg jo ikke se hvad der foregår omkring middagsbordet, men som jeg tidligere har nævnt, så har jeres dreng en alder nu, hvor han ved at hvis han kniber munden sammen så får han den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden sætter automatisk gang i forældrene og et eller andet sted kan man faktisk sige at det at lukke munden er det største magtmiddel børn har.

Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end ham og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han - det er en måde at prøve jer af.

Han ved at når han lukker munden så gør det noget ved jer. Nogle forældre begynder at lave ...

---

---

... anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, atter andre stiller krav om at barnet skal smage på det før det siger det ikke kan lide det, begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse, men....

---

---

---

...sådan er det jo ikke hos jer, for han spiser jo om dagen. Og derfor vil jeg vende tilbage til min start og gentage at I må prøve at tage det stille og roligt. Forsøge ikke at gøre et større nummer ud af det. Han skal ikke sidde og smide med maden eller tallerkenen, så må det fjernes. Der er jo også lidt opdragelse i det her. Og I må virkelig forsøge ikke at give ham fokus på nogen måde, når han laver det her nummer.

Måske julemaden vil være et vendepunkt for jer, et flæskesvær eller lidt risalamande kunne jo være det, som gav ham interessen i at spise igen, man har jo lov at håbe.

Rigtig glædelig jul og fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---