Svar: Dræn i ørerne og jul i rygerhjem - 14 måneder
Kære Camilla
Man kan skelne imellem to typer for mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske mellemørebetændelse.
Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse skyldes bakterier eller virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det 'eustatiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil så medføre hørenedsættelse og denne kan jo i givet fald være langvarig og dermed få indflydelse på barnets sprogudvikling.
Når man lægger dræn, så prikker man et lille hul i trommehinden og suger væsken ud. Drænet lægges i for at holde hullet åbent og dermed sikre at der er luft i mellemøret, som der skal være.
Nogle gange har børn en blanding af begge typer mellemørebetændelse og det kan derfor være svært for lægen at afgøre, hvad der er tale om her. Netop en ørespecialist som I har været hos er den bedste til at stille diagnosen.
Det er altid en vurdering hvorvidt man skal lægge dræn eller man skal se tiden an og det er ørelægen som er bedst til at vurdere dette, da lægen kender til fordele og ulemper ved begge dele.
Jeg kan godt forstå din tvivl, da man jo ikke ønsker at ...
... udsætte sit barn for at få lagt dræn, hvis det kan undgås. Og du har også ret i at drænene nogle gange ryger ud igen. Man må dog sige at det er vigtigt at få det gjort, hvis lægen mener at det kan spille ind på din søns sproglige udvikling. Og det er et lille indgreb. Med i vurderingen må man se både på din søns alder, hans nuværende sproglige udvikling, hans 'sygdomsforløb' og den undersøgelse lægen har lavet netop nu.
Jeg synes du skal ringe til ørelægen og fortælle de tanker du har. Der er ikke noget i vejen for at du ringer og fortæller at du er i tvivl om hvorvidt dette er det rigtige at gøre og siger at du gerne vil høre hans/hendes vurdering igen.
Med hensyn til røg, ja så er det jo skidt for mellemørebetændelsen og for vores velbefindende generelt. Jeg synes det er et stort plus at familien har sagt at de vil ryge ude, men du har naturligvis ret i at røgen kan sidde i tæpper og møbler og I kan således ikke være helt fri for det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det er sådan så skal man jo altid opveje fordele og ulemper. I skal holde jul sammen med mormor og det skulle jo gerne være hyggeligt og rart for jer alle. At feste og spise sammen, hygge sig, more sig, danse om juletræ, pakke gaver op osv. osv. er jo også vigtigt for din søn. Det er for jer som familie vigtigt at være sammen netop fordi det er jul.
Jeg kan jo ikke gøre dit valg og når du skriver: "Vi skal desværre holde jul hos hans mormor, som er storryger", hvad ligger der så i det. Et eller andet sted, så lyder det som om at du og din mor måske har det lidt svært sammen? Så du må gøre op hvad der er vigtigst for jer alle.
Rigtig meget held og lykke og ha' nu en rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.