Svar: Amning og mme - 3 mdr.
Kære Cathrine
Hvorvidt din dreng får mælk nok hos dig, er svært for mig at vurdere herfra hvor jeg sidder:o) Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så tænker jeg umiddelbart at han lyder til at være godt med. Han er vågen, opmærksom, sover 3 gange dagligt, sover om natten, græder sjældent. Det lyder alt sammen rigtig fint. Men tisser han godt nok, har han gang i maven? Hvordan er hans vægtøgning - det at han tager på i vægt er jo en indikator for om han får mad nok eller om han har behov for noget ekstra.
Du beskriver også en dreng, som dier meget kortvarigt, slipper, tager fat, slipper. Du fortæller at han om aftenen efter amning kan sluge 150ml mme på en flaske - og her må jeg sige at det jo lyder som en sulten dreng. Du beskriver at du oplever mælkemængden som mindre end tidligere - du lyder ikke til at kunne høre ham synke? Alt dette lyder jo som om han har behov for noget mere ud over brystet.
I forhold til hans alder, så tænker jeg at børn netop i 3 måneders alderen begynder at have behov for mere mad. De har appetitspring og ved at die hyppigere ved brystet får de mælkemængden sat op. Spørgsmålet er derfor om han netop dier så gerne, at han søger så meget, fordi han søger at øge din mælkemængde.
Du kan overveje, hvad du ønsker. Hvis du gerne vil amme og bibeholde amningen, så er det vigtigt at du sætter alt ind på at øge din mælk. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver at du vil det og arbejder for det. Det vil være godt at du hviler dig i løbet af dagen og du skal sørge for at få noget at spise og drikke. Derudover skal du lægge ham hyppigt til, hellere hver 2 time end hver 4 time.
Pelle dier gerne hos dig, men virrer med hovedet og slipper, sandsynligvis fordi han skal arbejde meget ...
... for at få mælken ud. Så det lyder jo ikke til at være problematisk at lægge ham til. Hvorvidt han har behov for ekstra mælk efterfølgende må være en vurderingssag. Det kan være forskelligt alt efter tidspunktet på dagen, da du sandsynligvis har mest mælk om formiddagen og mindre om aftenen.
Hvis du vælger at tilbyde mme efterfølgende, så skal du være opmærksom på at dette skal gives lige umiddelbart i forlængelse af amning. Derudover skal du være opmærksom på hvormeget du følger efter med, da han jo helst ikke skal blive så mæt, at han ikke vil die hos dig et par timer efter igen.
Jo mere flaske du giver og jo mindre du ammer, jo mindre mælk vil du danne. Natamning er også vigtig i forhold til mælkedannelse, så hvis du giver flaske om natten i stedet for at amme, vil dette også nedsætte din mælkemængde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når man ammer, så ved man jo aldrig hvor meget barnet får og for nogen er det derfor rigtig rart, ja nærmest en lettelse at give flaske, fordi man så ved hvad barnet har spist og lettere kan vurdere om barnet græder og søger fordi det er sultent eller måske kan nøjes med en sut.
Hvis du vælger at give ham flaske og overgå til dette, så skal du regne med at han har behov for ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil være en god idé at du udskifter en amning af gangen med flaske, således at du trapper din amning stille og roligt ned.
Du kan jo også gøre det at du ammer så meget du kan og hvis han virker mere sulten, så supplerer du med mme efter behov. du må så være forberedt på at amningen sandsynligvis stille og roligt vil ebbe ud, men hvis både du og Pelle har det godt med det, så er det jo også helt i orden.
Det var lidt af mine tanker, håber det hjælper dig lidt videre:o) Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...