Svar: Søvn og faste rutiner 6 1/2 måned
Kære Heidi
Da din søn har været igang med skemaden de sidste par måneder og tilsyneladende spiser godt af dette, så tænker jeg at det vil være relevant at du nu øger ham til 3 måltider dagligt. For at det passer ind i jeres nuværende rytme, så kunne det f.eks. være morgen/formiddag, frokost og sen eftermiddag/aften.
Som bekendt sover man bedst på fyldt mave og nattesøvnen og chancen for en god nats søvn hænger meget sammen med, hvordan din dreng spiser og sover i løbet af dagen. Derfor kan det godt spille ind at man har en vis form for rytme.
Din dreng har en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst om hvad det vil sige at være mæt og være sulten. Han har været igang med skemaden så længe, at han nu begynder at få lidt mere fornemmelse for dette. For at han har det bedst muligt er det derfor vigtigt, at han tilbydes mad til nogenlunde fast tid og ikke pludselig går for længe uden at få mad. Du kender sikkert fra dig selv, hvor skidt man egentlig kan få det, hvis man går uden mad i for lang tid.
Når I er på tur, i mødregruppe osv. så er det derfor vigtigt at du tager mad med til ham, så han ikke pludselig skal undvære eller nøjes med mælk - fordi han jo har vænnet sig til mad og har behov for det - netop for at sove bedre både dag og nat.
Jeg mener af princip ikke at børn skal styres ind efter et skema og at alt skal være skemalagt - men børn har brug for en vis form for regelmæssighed og genkendelighed - det giver dem tryghed og ro. Naturligvis må tingene nogle gang skubbe sig lidt og på den måde skal der være plads til fleksibilitet, men det bør overordnet set mere være barnets behov end forældrenes, som sætter rammerne.
Jeg må indrømme, at når jeg læser dit brev, så får jeg det indtryk at du går til mange ting og at du har behov for dette. Det er jo reelt nok, at du har brug for at komme ud og opleve andet end bleskift og skemad, men jeg bliver nødt til at spørge hvor meget der er dit behov og hvor meget er din drengs behov? Derudover fortæller du at hans sengetid om aftenen altid er fast - igen spørger jeg - hvis behov? Om dagen er det svært at have faste tider, fordi søvnen rykker sig - men hvad med om aftenen - er det ikke ligeså svært eller er det her lettere at sætte fast tid fordi det er dit behov - du har brug for voksentid om aftenen?
Det kan godt være at du synes jeg er for meget og det er helt okay. Jeg kender jer jo ikke og kan kun forholde mig til, hvad du skriver:o) Jeg giver dig fuldstændig ret i at I begge har brug for oplevelser og din dreng skal heller ikke holdes hjemme døgnets 24 timer. Men nogle gange er man nødt til at ændre på nogle ting, for at få ændret på noget andet. Og en af de ting du måske kunne ændre på for at få bedre søvnvaner, kunne være at skabe mere regelmæssighed og genkendelighed.
Derudover tænker jeg at din dreng i løbet af de næste uger måske vil kunne begynde at nøjes med to lure dagligt - en ...
... formiddagslur og en middagslur. Den sene powernap vil ofte kunne springes over. Samtidig synes jeg som sagt at du skal øge ham til 3 måltider dagligt og i takt med at han bliver 7 måneder kan du overveje om han skal yderligere op på 4 måltider skemad eller om han vil kunne nøjes med de 3.
I takt med at han spiser mere og mere skemad vil han naturligt nedsætte sin mælkemængde, således at han ikke længere spiser helt så meget hos dig. Han har dog fortsat behov for rigtig meget mælk og brystet bør fortsat tilbydes hyppigt, så du er sikker på at han får mælk nok. Men derudover vil han kunne drikke mere og mere af kop/glas.
De fleste børn vil efter 6 måneders alderen kunne spise og drikke så meget i løbet af dagen, at de kan sove igennem om natten. Men at sove igennem er faktisk at kunne sove 5-7 timer og så blive ammet og sove videre igen. Du kan ikke forvente at din dreng med den alder han har, vil kunne sove 10-12 timer i stræk uden mælk. At han tidligere har sovet så meget som han har er super dejligt, men lidt usædvanligt og du har været lidt priviligeret:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er derfor intet usædvanligt i at din dreng får mælk når han puttes til natten, igen kl. 23-24 og så næste morgen tidlig kl.06 - det er lige efter bogen. Du kan være heldig at du kan flytte hans midnatsmåltid lidt ved at tage ham op og give ham mælk lige inden du selv går i seng. På den måde kan du undgå at han vågner og vil ammes, når du lige har lagt dig til at sove. Så det kan bestemt være et forsøg værd. Men mælken vil han sandsynligvis have behov for - børn der ammes spiser normalt hyppigere end børn der får flaske.
Børn er forskellige og nogen har mere behov for ro og struktur end andre. Børn kan også have behov for mere ro i nogen perioder og mindre i andre. Måske er din dreng inde i en fase lige nu, hvor han oplever rigtig meget, har svært ved egentlig at koncentrere sig helt nok til at spise sig mæt ved brystet, drømmer mere (dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme) og generelt derfor er mere urolig. Måske er det netop derfor du nu skal hive nogle dage ud af kalenderes, som 'kun' handler om ham. Om at han skal spise, ammes og sove i en fast rytme - gerne køre en tur i barnevognen men ikke i byen, ikke ud til venner osv.
Med hensyn til at sidde selv, så er det netop ved at trille omkring at han får styrket sin ryg. Det er helt normalt for hans alder, at han falder til siden og foroverefter ca. 10 minutter i den høje stol og det er herefter at han atter skal ned på gulvet. I kan ikke på den måde lære ham at sidde selv, det kommer stille og roligt i takt med at han får mere og mere styrke i sin ryg. De fleste børn bliver i stand til at sidde selv omkring 8 måneders alderen, nogle lidt før og nogle er ældre.
Tilsidst vil jeg lige rose dig for din kærlige måde at få ham til at sove videre på. Det lyder rigtig fint. Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre:o) Rigtig meget held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder