Svar: Børn med på bryllupsrejse?

---

Kære Rikke

Bryllup, bryllupsrejse og det hele - hvor lyder det fantastisk og jeg må tilstå at jeg bliver lidt misundelig:o)

Nå du beder jo om min mening og jeg vil da meget gerne dele mine tanker med dig. Beslutningen er dog helt og holdent jeres.

Når man som forældre vælger at tage på ferie uden børn, så skal man altid vide at det er forældrenes behov og ikke børnenes behov man dækker. Men det betyder jo ikke at man ikke skal gøre det. Nogle gange har man jo netop behov for at være et par, være kærester (og hvad dermed følger) og ikke 'bare' være forældre. Det kan være rigtig vigtigt og godt for ens parforhold at man tillader sig at tage væk uden børn.

Når jeg siger at det er forældrenes behov, så er det ud fra, at så små børn som I har, vil have svært ved at forholde sig til at I er væk. De kender ikke tiden, har svært ved at forholde sig til dage osv. og for dem vil man pludselig være forsvundet og de kan føle sig forladt. Det betyder også at små børn godt kan reagere og virke afvisende, når man mødes igen og det skal man være bevidst om.

Når det er sagt, så er det dog en fordel at I har to børn, da børnene jo vil være sammen. Jeres søn vil sandsynligvis ikke rigtigt kunne forholde sig til det at I er væk, men det vil give ham rigtig meget tryghed at Lærke er der og det vil være en støtte for ham. Lærke vil i kraft af sin alder bedre kunne forholde sig til det. I en alder af 3 år kan man godt gøre tingene mere konkrete og man kunne f.eks. tage et målebånd eller lignende, hvor man klippede dage af - hver morgen en dag mindre. Man kunne også gøre det med lidt mere forkælelse (hvis det fik moderen til at føle sig bedre tilpas) - at I købte 7 gaver eller hvor længe I nu skulle være væk og hver dag kunne de så åbne en lille ting frem til dagen, hvor I kommer hjem. Lidt ligesom pakkekalenderen til jul.

I forhold til Louis vil det være rigtig godt med et lille fotoalbum af jer, som indeholder billeder af jer alle sammen og ting fra hverdagen. Når han så savner mor og far, så kunne et lille billede bekræfte ham i at I stadig var der på en eller anden måde og at I ikke var blevet helt væk.

Samtidig skal man også sørge for at børnene passes af nogen som kender dem rigtig godt og som de føler sig trygge ved. Nu er det jo forskelligt hvor meget børn ser deres bedsteforældre. Nogen ser næsten aldrig hinanden og andre ses forholdsvis tit og det er super dejligt at bedsteforældre vil træde til og passe - men det kræver at de kender hinanden og at begge parter har det godt med det. Det vil også være en fordel at bedsteforældrene har passet børnene før.

Der er ingen tvivl om ...

---

---

... at det er rigtig dejligt at rejse med børn og at opleve ting sammen som en familie. Det er normalt ikke noget problem, hverken med fly, sol eller andet. Men at rejse med børn sætter også nogle begrænsninger. Man kan sagtens være i poolen, men ellers foregår det meste jo i skyggen - i hvert fald i middagssolen. Man kan godt spise ude, men de lange aftener ude - glem det, det bliver på balkonen imens børnene sover på værelset. Kulturelle ture i bil eller bus - det er både for langt og for varmt. Dykkerferie - nej, romantik - måske hvis man er heldig:o) Storbyferie - ja det kan man godt, men bestemt også uden børn, så er en badeferie at foretrække med sådan to størrelser.

Med den alder jeres børn har, vil det være usædvanligt om de vil kunne huske noget fra en sådan ferie. I vil have det dejligt sammen, men det vil ikke være det du egentlig drømmer om:o)

Så min uforbeholdne mening: Det er jeres valg og jeres behov at blive gift og tage på bryllupsrejse. I skal derfor være forberedte på at jeres børn kan reagere og det er i og for sig jo okay. Med den alder de har, så tænker jeg dog at det vil være helt okay at tage på ferie uden dem, især fordi de har hinanden. I skal bare sikre jer at de har det godt og føler sig trygge hos deres bedsteforældre og at alle parter kender hinanden, putteritualer osv. Genkendelighed giver tryghed:o)

---

---

---

Naturligvis vil du savne dem helt forfærdeligt, og derfor tænker jeg også at hvis det skal være, så skal det også være - dykkerferie og hele moletjavsen - så er der da en mulighed for at du 'glemmer dem' i bare to minutter - lige der hvor du troede det var en haj og så viste det sig bare at være en søpølse:o) Render du rundt i en storby og det ikke er dig, så vil du jo tænke på dem ustandselig. Heldigvis er telefonen jo også opfundet, så man har jo mulighed for at ringe til hinanden en gang imellem. Og ja terror, orkaner og andre katastrofer - det er jo en risiko vi lever med...

Hvis angsten for at miste dem (eller dig selv) overskygger glæden ved at være væk og have din mand for dig selv, så har du fuldstændig ret i at det er bedre at vælge en familieferie. Hvis du kan fornemme at du ikke kan slappe af og nyde ferien uden dem, så dur det ikke at tage af sted uden børn. Det har ingen af jer glæde af. På den anden side, hvis du inderst inde fornemmer at det faktisk kunne være rigtig dejligt at være på ferie jer to voksne alene og at det er vigtigt for jer, så gør det. Ferie kan I altid komme på alle fire - men bryllupsrejse har man kun en gang:o)

Nå det var nok lidt stof til eftertanke, jeg glæder mig til at høre, hvad I beslutter og hvor I skal hen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

---

---

Viden om børn:

---