Svar: Småtspisende barn
Kære Jessica
Mit umiddelbare indtryk, når jeg læser dit brev, er at jeres dreng fortsat tilbydes en del skemad og samtidig får han også ½ liter vælling/sødmælk dagligt. Jeg tænker at I for det første skal overveje, hvorvidt I skal blive ved med vælling, hvor meget mælk han generelt får og hvordan han tilbydes det.
Med hensyn til skemad, så er dette jo noget som let glider ned og det kan være en udmærket måde at 'fylde barnet op på' og gøre dem godt mætte. Skemad, som grød indeholder ofte en del mælk eller man kommer mælk på og alt dette mælk tæller med i det samlede mælkeindtag. Derudover tænker jeg at børn skal være ret gamle for at kunne mestre det at spise med ske, hvorimod en gaffel vil jeres dreng godt kunne klare.
Skemad i hans alder, kan godt være en portion havregrød, yoghurt eller en gang frugtgrød og det er udmærket. Men som udgangspunkt bør skemaden ikke være andre ting og I skal være meget opmærksomme på at han bør få mad som spises med en gaffel eller med fingrene og om I evt. skal udskifte noget af skemaden med mere rigtig mad.
Med hensyn til vælling, så stopper sutteflaske jo her omkring 1 års alderen og I skal derfor overveje om I skal til at trappe ud af dette. Så jeres dreng tilbydes aftenensmad og så puttes til natten uden vælling. Som overgang evt. en kop lun mælk i stedet, men stille og roligt kun med en tår vand.
Det er korrekt at det samledes mælkeindtag bør være ca ½ liter dagligt, men det er alt incl. Det vil sige at ost, sovs osv. også tæller med og så den mælk der kan være i og på grød. Netop derfor tænker jeg at noget af maden skal udskiftes.
I skriver at jeres dreng er rigtig glad for ærter og det er jo super godt. Netop kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado osv. bør han også få til frokost, sammen med sit rugbrød. På brødet ...
... kan han få smøreost eller ost i stænger til at gnave eller forskelligt smørbart pålæg som sildepostej eller leverpostej.
I skriver at han ofte får lidt ind imellem, da det er lettere at få ham til at spise, når han ikke er i den høje stol. Men netop det at han hele tiden slatspiser gør jo nok også at han aldrig rigtig føler sig særligt sulten og jeg tænker derfor det vil være rigtig vigtigt at I begynder at skabe faste spisetider, hvor I spiser sammen og hvor han sidder i sin stol.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Grød eller det I selv spiser, f.eks. lidt franskbrød med marmelade eller ost. Vand eller mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør og ost, samt banan eller anden frugt, vand af kop eller måske lidt juice
Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød. Køb brød som ikke er for groft, men af den bløde type og brug i første omgang smørbart pålæg. Tilbehør af kogte grøntsager. Farverne skulle også gerne appellere til appetitten. Vand af kop
Eftermiddag: Tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, müsli og lignende. Tilbyd ham bær og frisk frugt på eller ved siden af. Tilbyd ham også ½ bolle med smøreost eller lignende. Vand af kop
Før aftensmad: Grøntsager af forskellig slags, som han også får til frokost. Vand af kop
Aften: Aftensmad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager osv. Hvis jeres kartofler kan moses med sovs, og du så hjælper ham med skeen så gør det, hvis det giver jer tryghed at vide, at han så har fået noget. Men lad resten på tallerken være fastere mad, som kræver at blive tygget og som han kan spise med en gaffel eller fingrene
Til dessert kan han få en portion frugtgrød med mælk. Vand at drikke til.
Evt. en kop lun mælk at sove på i en overgang.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.