Annonce

Annonce

Svar: Småtspisende barn


4. januar 2007

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jessica

Mit umiddelbare indtryk, når jeg læser dit brev, er at jeres dreng fortsat tilbydes en del skemad og samtidig får han også ½ liter vælling/sødmælk dagligt. Jeg tænker at I for det første skal overveje, hvorvidt I skal blive ved med vælling, hvor meget mælk han generelt får og hvordan han tilbydes det.

Med hensyn til skemad, så er dette jo noget som let glider ned og det kan være en udmærket måde at 'fylde barnet op på' og gøre dem godt mætte. Skemad, som grød indeholder ofte en del mælk eller man kommer mælk på og alt dette mælk tæller med i det samlede mælkeindtag. Derudover tænker jeg at børn skal være ret gamle for at kunne mestre det at spise med ske, hvorimod en gaffel vil jeres dreng godt kunne klare.

Skemad i hans alder, kan godt være en portion havregrød, yoghurt eller en gang frugtgrød og det er udmærket. Men som udgangspunkt bør skemaden ikke være andre ting og I skal være meget opmærksomme på at han bør få mad som spises med en gaffel eller med fingrene og om I evt. skal udskifte noget af skemaden med mere rigtig mad.

Med hensyn til vælling, så stopper sutteflaske jo her omkring 1 års alderen og I skal derfor overveje om I skal til at trappe ud af dette. Så jeres dreng tilbydes aftenensmad og så puttes til natten uden vælling. Som overgang evt. en kop lun mælk i stedet, men stille og roligt kun med en tår vand.

Det er korrekt at det samledes mælkeindtag bør være ca ½ liter dagligt, men det er alt incl. Det vil sige at ost, sovs osv. også tæller med og så den mælk der kan være i og på grød. Netop derfor tænker jeg at noget af maden skal udskiftes.

I skriver at jeres dreng er rigtig glad for ærter og det er jo super godt. Netop kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado osv. bør han også få til frokost, sammen med sit rugbrød. På brødet ...


Annonce

... kan han få smøreost eller ost i stænger til at gnave eller forskelligt smørbart pålæg som sildepostej eller leverpostej.

I skriver at han ofte får lidt ind imellem, da det er lettere at få ham til at spise, når han ikke er i den høje stol. Men netop det at han hele tiden slatspiser gør jo nok også at han aldrig rigtig føler sig særligt sulten og jeg tænker derfor det vil være rigtig vigtigt at I begynder at skabe faste spisetider, hvor I spiser sammen og hvor han sidder i sin stol.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Grød eller det I selv spiser, f.eks. lidt franskbrød med marmelade eller ost. Vand eller mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør og ost, samt banan eller anden frugt, vand af kop eller måske lidt juice
Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød. Køb brød som ikke er for groft, men af den bløde type og brug i første omgang smørbart pålæg. Tilbehør af kogte grøntsager. Farverne skulle også gerne appellere til appetitten. Vand af kop
Eftermiddag: Tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, müsli og lignende. Tilbyd ham bær og frisk frugt på eller ved siden af. Tilbyd ham også ½ bolle med smøreost eller lignende. Vand af kop
Før aftensmad: Grøntsager af forskellig slags, som han også får til frokost. Vand af kop
Aften: Aftensmad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager osv. Hvis jeres kartofler kan moses med sovs, og du så hjælper ham med skeen så gør det, hvis det giver jer tryghed at vide, at han så har fået noget. Men lad resten på tallerken være fastere mad, som kræver at blive tygget og som han kan spise med en gaffel eller fingrene
Til dessert kan han få en portion frugtgrød med mælk. Vand at drikke til.
Evt. en kop lun mælk at sove på i en overgang.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce