Svar: Skemad og mælk - 6 mdr.
Kære D.G.
Det lyder af meget at amme 4 gange om natten og man kan faktisk sige at da din dreng nu er 6 måneder gammel, så har han rent ernæringsmæssigt ikke behov for mælk om natten. Er han tørstig, kan han tilbydes vand, men mælk bør indtages om dagen.
Han kan dog godt vågne op om natten fordi han drømmer og fordi han har brug for trygheden. Derfor falder han til ro ved brystet, som er det mest trygge han kender. Det vil dog være rigtig godt, hvis du kunne få ham væk fra dette og i stedet kunne trøste ham på anden vis. Hvis han fylder sig med mælk om natten, er det svært for ham at spise tilstrækkeligt og føle sult nok om dagen.
Det er dejligt at du fortsat ammer lidt og det er fint, hvis du f.eks. kan amme ham om aftenen eller lige inden du selv går i seng. Vågner han tidlig morgen kan han også ammes her. Men i tidsrummet 24-06 har I begge brug for at sove og det synes jeg du skal arbejde på. Jeg tænker at hvis han ikke får mælk hos dig der, så vil han også spise mere i løbet af dagen.
Det er godt at han får de 400ml mme dagligt, som dækker hans jernbehov, men han har brug for mere end dette for at få dækket sit mælkebehov. Var det muligt at du kunne amme om dagen i ...
... stedet for om natten?
Med hensyn til skemad, så tænker jeg at det er lidt for tidligt at øge ham til 3 gange dagligt, så længe han ikke spiser mere end ½ dl. af gangen. Han lyder ikke til at være så sulten endnu og det er nok mælkeindtaget som gør det.
Vær opmærksom på at give ham skemaden før I giver flaske, så han tilbydes grød og mos og så fyldes efter med flaske. På den måde sikrer I jer, at mælken ikke kommer til at fylde for meget i forhold til grød/mos.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover tænker jeg at I nu skal begynde at tilbyde ham så meget forskelligt skemad som muligt. Det skal tage udgangspunkt i jeres mad og det skal smage af noget. Han må få stort set alt og det er rigtig vigtigt at det er appetitligt og med god smag - så skal han nok begynde at spise lidt mere.
Når man både ammer og giver flaske, er det jo svært at vide, hvor meget barnet reelt får, men jeg tænker at han drikker mere mælk end I lige umiddelbart regner med. Netop om natten flyder mælken lettere og der dannes mere af den, så han kan sagtens nå at drikke ½ liter eller langt mere på de 4 amninger som ligger her. Så forsøg at trappe ud af dette og se om det ikke vil give en ændring frem over.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.