Brev:
Vores barn er meget kræsen
Vi har en dreng på næsten 2 år (vores første barn) der er meget kræsen og det skaber stor frustration og mange konflikter omkring maden, som vi meget gerne vil have nogle råd omkring.
Der er flere (inklusiv vores læge) der har sagt, at der ikke er nogen børn der dør af sult i Danmark. Det er vi heller ikke bange for at vores barn gør. Han har en normal højde og vægt.
Men vi er bekymrede for
- om han får den rigtige ernæring
- om hvilken betydning det får, at hans kost ikke er særlig varieret og
- om han får nogle dårlige madvaner fremover.
I bøgerne om børns kost står der, hvordan de skal have forskellige slags kød, fisk og grøntsager – alt lige fra "hornfisk til dådyrskød" (puha – det skal nok kunne give en forældre eller to præstationsangst), men vores dreng vil ikke engang spise frikadeller, fiskefileter eller agurk.
Vi går op i sund og varieret kost. Vores mad er fortrinsvis økologisk og vi har altid meget frugt i huset som han gerne spiser (æbler, pærer, bananer, bær, tørrede frugter osv.). Han har aldrig fået slik, men har enkelte gange fået lidt is til sommer og en æbleskive i julen. Det der bekymrer os er, at han stort set ikke spiser grøntsager, fisk, kød, ris eller pasta. Han vil helst kun have frugt, musli, havregrød, og brød med smør.
Morgenmåltidet går altid godt. Han er meget sulten om morgenen og der får han som regel kl. 7 en skål havregrød med lidt frugt (fx banan). Hertil et glas mælk eller lidt frisk appelsin juice. Andre gange får han yoghurt naturel med musli eller rugfras med mælk. Han får også en vitaminpille. Vi spiser morgenmaden sammen og det er altid hyggeligt.
Når han kommer i vuggestue kl. 9 får han et stykke brød sammen med de andre børn og inden de skal sove er der frokost kl. 11. Han vil ofte ikke spise den frokost der bliver serveret. Det er som regel varm mad. Kun om fredagen når der er rugbrøds madder spiser han med. Jeg er usikker på om han spiser sig så mæt i morgenmaden at han kan "tillade sig at være kræsen" til frokost.
Når han vågner fra sin eftermiddagslur bliver der som regel serveret et "hygge måltid" i vuggestuen – fx boller med syltetøj eller koldskål, frugt mv. Her spiser han godt til, men det er jo ikke et særligt sundt eller nærende måltid. Når han bliver hentet sidst på eftermiddagen får han som regel også et stykke frugt.
I weekenden får han rugbrødsmadder til frokost, men det eneste pålæg han kan lide er leverpostej.
Aftensmåltidet har udviklet sig til et helvede. Vi spiser omkring kl. 17:30-18 og forsøger at skabe en hyggelig stemning omkring bordet med stearinlys mv. Indtil for omkring 6 måneder siden ville han gerne spise nogle enkelte retter – spagetti med kødsovs, gryderetter o. lign., men nu vil han slet ikke sidde ved middagsbordet længere. Vi har forstået at børn i hans alder skal spise det samme som resten af familien så det har vi forsøgt.
Vi serverer børnevenlige retter, men han afviser ALT. Det har gjort os så desperate at vi i perioder har disket op med den ene ret efter den anden indtil han spiste noget (fx yoghurt med musli eller en banan) Eller han har levet af cherrytomater, oliven eller lyst brød med smør i mange dage i træk. Andre gange har vi tilbudt mad til ham foran TV’et. Her kan det indimellem lade sig gøre at made ham med lidt gryderet eller få ham til at spise nogle rugbrødsmadder med pålæg.
Vi føler at vi er helt ude på et sidespor og vi er så ulykkelige. Vi sidder alene i køkkenet og spiser aftensmad mens han ...
... går rundt i lejligheden og græder og forsøger at få os til at give ham rosiner eller noget andet. I perioder har vi forsøgt at være konsekvente og holde fast i at middagen foregår ved bordet og det er kun det vi andre får det bliver tilbudt, men i andre perioder har vi været eftergivende fordi vi gerne vil have at han får noget at spise. Vi ved ikke om det vigtigste er at lære ham gode vaner omkring maden eller bare at få noget mad i ham. Når vi er "strenge" virker det ikke og vi får dårlig samvittighed, men når vi er eftergivende får vi også dårlig samvittighed og føler at det er uholdbart i længden og med til at styrke de sårlige vaner.
Vi har nogle venner som har fortalt at deres ældste dreng (på nu 8 år) altid har været meget kræsen og at de perioder hvor de har forsøgt at være konsekvente der har han reageret ved at "sultestrejke" gennem længere tid, hvilket har betydet at de i mange år kun lavede de få retter til ham som han kunne lide. Vores skræksenarie er at vores barn går gennem hele barndommen på kun grød, frugt og franskbrødsmadder. Det kan ikke være grundlaget for et godt helbred. Vi er også kede af at det eneste gode måltid vi har sammen som familie er morgenmåltidet.
Vi er meget usikre på hvad årsagen er til at problemerne omkring vores drengs kost har udviklet sig som de har. Vi har en rigtig god familie og han er en rigtig dejlig, sød og charmerende dreng. Han er hybermobil, hvilket har gjort at han har været noget forsinket på det motoriske område. Vi spekulerer nogen gange på, om han har skulle bruge så meget energi på det motoriske, at han er mere "umoden" på andre områder (fx omkring det med kosten).
Vi har også spekuleret på, om det har noget at gøre med, at han oplever at han kan sno os om sin lille finger, hvis han stædigt bliver ved med at plage om det han vil have – han er et rigtig barn nummer 1. Endelig har vi tænkt på, om det kan have noget at gøre med starten på hans tilværelse. Det var en svær fødsel der endte i akut kejsersnit, hvorefter han blev indlagt på neonatalafdelingen, først for vand i lungerne og siden med for lavt blodsukker (fordi han ikke fik nok mælk). Herefter måtte jeg bruge ammebrikker i 4 måneder for at få amningen til at fungere.
Først da han var 4 måneder var han moden nok til at sutte selv og jeg ammede ham til han var 10 måneder. Han ville ikke tage flaske før da. Vi forsøgte at give ham grød og mos fra han var omkring 4 måneder, men han afviste stort set alt så det var nok for tidligt vi skubbede på med det. Der har altså været mange situationer gennem den tidlige barndom, hvor vi har måtte opgive – vores utallige fejlslagne forsøg på at komme af med ammebrikkerne i de første måneder, herefter de mange fejlslagne forsøg på at give ham flaske og dernæst afvisningerne af den faste føde. Det med maden har med andre ord aldrig været let. Når vi har været så fokuserede på det har det nok skyldtes dels at det var meget skræmmende for os i starten at han ikke fik nok mad, dels at det betyder meget for os at få et sundt barn. Vi går også meget op i selv at spise god mad. Har vi mon været for optagede af alt det med maden og er det det pres han fornemmer?
Nogen gange bliver jeg også usikker på om der overhovedet er et problem. Om jeg bare skal være glad for det havregrød han spiser om morgenen og det frugt han spiser i løbet af dagen og så bare have tillid til at resten nok skal komme hen ad vejen.
Vi ser meget frem til nogle gode råd og tanker fra en sundhedsplejerske.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.
Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...