Brev:
Dagplejestart med gråd
Kære Helen
Først vil jeg sige tak for en god brevkasse, hvor jeg indtil nu har haft meget glæde af at læse dine besvarelser til andre, når jeg har haft overvejelser i forhold til min datter.
Min datter er nu 11 1/2 måned og et glad og aktivt barn.
Hun er for en uge siden startet i dagpleje, er lige startet på uge nr. 2. Jeg skal begynde at arbejde på fuld tid om en uge.
Dagplejemoderen fortæller hver dag at hun har grædt fra hun opdager jeg er "helt" væk og til jeg henter hende igen. I dag forstod hun for første gang, da jeg sagde farvel og det syntes jeg var bedre selv om hun skreg hel vildt. Jeg har trappet opholdet op fra 1 time til at hun de sidste dage er afleveret ca. 8.30 og hentet v. 13.tiden.
Udover den konstante gråd, har dagplejemoderen fortalt at hun den første dag var nødt til at fastholde min datter under bleskift da hun simpelthen ikke kunne komme til at skifte hende. Vi kender godt problemet herhjemme, men er kommet omkring det ved at give hende noget i hånden. Det har også hjulpet lidt i dagplejen.
Endvidere har min datter ikke villet spise noget derhenne (kun da jeg også var der ved besøgene og den første dag), vi får at vide at hun er som en flitsbue når hun skal sættes i højstolen (det har vi aldrig oplevet herhjemme). Jeg har i dag prøvet at give hende glasmad med, da det er det hun er mest glad for, selv om hun også herhjemme har fået rugbrød til frokost den sidste 1 1/2 måned. Det går rimelig fint med at få hende til at falde i søvn derhenne. De har været ude at gå tur en gang, da holdt hun op med at græde, så længe det varede, så det vil de prøve noget mere de næste dage.
Jeg har forsøgt at at tage hendes yndlingslegetøj med, men får at vide, at dagplejemoderen måtte lægge det væk, da min datter blev helt tosset, hvis nogle af de andre børn ...
... rører det. Dog finder hun god trøst i den billedbog hun har med med fotos af os og andre kendte ting, når de læser den sammen.
Det er kommet meget bag på både os og dagplejemoderen at hun ville reagere sådan. Hun har slet ikke været sådan under besøgene der, og om morgenen når vi kommer vil hun faktisk gerne ind og de andre må også gerne røre hendes legetøj. Vil også gerne over til dagplejemoderen mens jeg er der. Hendes problem er helt tydeligt at jeg går derfra. Hun er vores første barn, så hun har jo også været vant til at have meget opmærksomhed på sig i et helt år.
Det skal siges at hun har været helt den samme som hun plejer herhjemme, glad og tilpas, leger og sover fint (undtagen den første dag, hvor der gik et par timer inden hun sagde en lyd) Hun vil stadig gerne passes hos mormor og morfar, der er hun helt tryg.
Mit spørgsmål er nu:
1) Der er ikke gået så lang tid endnu - men det bekymrer mig lidt at dagplejemoderen ikke rigtig kan aflede/trøste hende. Hvor lang tid er det ok at lade det stå på at hun græder hele dagen, før man prøver andre løsninger?
2) Hvis alt går galt, har mormor og morfar snakket om de evt. kan passe hende. Jeg er helt tryg ved dette, men mit indtryk er at hun bliver "passet meget op der" og tænker at det er bedre at hun lærer at indordne sig lidt sammen med andre voksne og børn nu?
3) Er der andre ting vi kan gøre, for at hjælpe hende til at trives i dagplejen?
4) Hvad kan man forvente i en dagpleje, jeg tænker lidt at det jeg får at vide som problemer hos dagplejen fx. at hun skriger når dagplejemoderen går på toilettet, at hun kan blive tosset når andre rører hendes legetøj - er noget hun skal have hjælp til at håndtere og ikke et "unormalt" problem, når hun er 11 måneder og lige startet på en helt ny verden?
Hilsen den frustrerede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire