Svar: Søvn, flaske, natamning, morgenmad
Kære Louise
Dejligt at høre at endnu en mor forsøger sig med putning og overgang på en stille og rolig måde:o)
Du skal naturligvis være sikker på at din dreng er mættet godt af om aftenen og at det ikke er derfor han vågner efter 30-45 minutter - lysvågen. Prøv at holde ham igang under aftenflasken, skift ham undervejs så han atter vågner op, tilbyd flasken igen, trykke ham under fødderne osv. så han virkelig tager godt fra og ikke falder for hurtigt i søvn. Når han så sover godt, så væk med flasken og så tror jeg ikke du behøver give den igen.
Hvis han giver sig igen efter 30-45 minutter, så er det sandsynligvis en bøvs - enten finder den selv vej op, eller også må du prøve om du kan løfte ham lidt. Du kunne evt. have lidt held med at elevere hans hovedende lidt - kom en pude, et ringbind eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så han ligger lidt højere med hovedet (ikke en hovedpude) og se om det hjælper og giver mere ro. Prøv evt. også med en sut på dette tidspunkt.
Jeg synes ikke du skal stikke sut eller flaske i munden på ham hele tiden, men derimod lade ham spise færdig. Så længe han ikke er ældre, så er det fortsat vigtigt at hans mælkebehov stilles og det fylder fortsat rigtig meget. Derfor vil det være godt at han fortsat få en flaske at sove på, da dette jo tilsyneladende virker godt hos jer.
De fleste børn har behov for flasken at sove på til de er omkring 1 år - den indgår som en del af putteritualet. Måden at få fjerne flasken på kan være at tilbyde mindre og mindre eller som du gør tage flasken jævnligt ud af munden - men på nuværende tidspunkt skal han jo slet ikke af med den flaske og derfor synes jeg ikke du skal kæmpe den kamp lige nu.
Så mit råd er at du fylder ham godt op, skifter ham så han vågner lidt op til dåd igen, giver mere mælk, holder ham igang og så godnat. Og hvis ...
... han så vågner, så evt en sut men ikke hele aftenen og natten igennem - så skal han hjælpes med at skifte stilling, puttes lidt igen osv.
Jeg synes umiddelbart at du skal bibeholde amningen om natten, da han trives godt med dette. Du kan forsøge om du kan amme ham inden du selv går i seng, måske det lykkes i takt med at han bliver ældre, men hvis det bare ikke duer og han vågner op, så må du droppe projektet. Det er helt fint at han ammes igen tidlig morgen - det er lige efter bogen, når man er 6 måneder gammel. Du skal medtænke at han jo ofte tager et langt stræk om aftenen og her sover 5 timer og måske mere - så kræver han lidt mere mad om natten. Tilgengæld har I mulighed for voksentid om aftenen hjemme hos jer og det vil mange misunde jer:o)
Hvis din dreng i øvrigt er sund og rask, så sker det ikke noget ved at du om aftenen inden du går i seng, laver en flaske mme klar og stiller den i køleskab. Så kan du varme den i mikroovnen om natten. Alternativt kan du bruge mme fra brik, så er du sikker på at der ikke sker problemer i forhold til bakterieformering da mme på brik er varmebehandlet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til morgenmad, så må du gerne give Hipp havregrød. Du kan dog også nemt lave øllebrød eller flerkornsgrød. Det kan være en fordel at lave grød selv, da det ofte er lidt grovere i konsistensen end det man køber og stille og roligt skal din dreng jo vende sig til noget med lidt mere substans:o)
Sødmælk kan indgå i madlavningen forstået på den måde at din drengs mad kan tage udgangspunkt i familiens mad. Du bør ikke give særlig meget sødmælk - ½ dl. sødmælk er fint i en portion mad, men ikke meget mere. Det er fortsat vigtigt at mme eller modermælk er hovedindtaget. Først efter 9 måneders alderen siger man, at komælk og komælksprodukter kan udgøre en større del.
Håber jeg kom igennem det hele, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder