Svar: Søvn 1 årig dreng
Kære mor
Du nævner i dit brev, at Victor er begyndt at reagere på at være hos sin far. Han er pylret og opfører sig generelt anderledes når han har været hos far, også selvom han ikke har overnattet der. Du nævner at jeres dagplejer oplever det samme. Jeg tænker at Victors urolige søvn og tiltagende gråd og pylrethed ikke handler om at du som mor ikke slår til eller gør noget galt. Jeg tror simpelthen at Victor er begyndt at reagere på at være 3 forskellige stedet - hos mor, hos far, hos dagplejer.
Jeg tror i den forbindelse at det er meget vigtigt at I forsøger at køre samme rytme i forhold til Victor. Have nogenlunde ens tidspunkter for mad og søvn, have nogenlunde ens putteritual osv. så tingenen ligner hinanden og så han ikke skal forholde sig til at alt er nyt og skifter hele tiden.
Derudover tænker jeg også om I forældre kunne blive enige om at Victor har brug for en pause lige i øjeblikket. Jeg tror et eller andet sted at jeres lille dreng er stresset. Prøv at sætte jer i hans sted. I kender det fra jer selv, selv efter en ferie, hvor man har haft det godt, så er det altså dejligt at komme hjem til sig selv, sove i sin egen seng - man føler sig hjemme og det giver en anden ro. Skal man allerede rejse nogle dage efter igen, så bliver det pludselig bare for meget.
Rent udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med Victor i øjeblikket og det er i forvejen en svær periode. Der ...
... er så meget han gerne vil, men også rigtig meget han stadig ikke kan. Han mangler også sprog til at sætte ord på sine frustrationer og så kommer tingene ud som gråd, vrede, pylren.
Det er enormt vigtigt at du forsøger at rumme de frustrationer han har, uden at tage det personligt. Det er jo ikke fordi du gør noget galt, når han f.eks. bliver gal når I spiser. Det er fordi han ikke er i stand til at sige "nu er jeg mæt" og det frustrerer ham. Han er heller ikke i stand til at forklare dig om æblet skal skrælles eller skæres i både og nogle gange så er der bare ikke særlig langt imellem glæde og gråd i den alder, fordi børn netop gerne vil så meget, vil fortælle og sige, men bare ikke kan.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mit råd til dig er at du forsøger ikke at tage hans frustrationer personligt. Du skal også tage ham alvorligt og lytte til at han er så ked af det som han er - jeg tror som sagt at han har brug for lidt stabilitet lige i øjeblikket. Så prøv om I kan nå til enighed om at det er nødvendigt og til jeres drengs bedste, så han de næste måned eller 1½ ikke kommer for mange steder, evt. kun er hos mor, prøv også at tale om hvordan I kan gøre tingene så ens som muligt, så han ikke skal forholde sig til mere end nødvendigt. Genkendelighed giver tryghed og det er rigtig godt at du putter til fast tid med fast putteritual.
Rigtig meget held og lykke fortsat og sender dig et knus herfra. Pas godt på hinanden:O)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine