Svar: Hårvask - 2 år, 4 mdr.
Kære Mette
Jeg vil lige starte med at sige at børn i perioder kan blive meget bange for forskellige ting. Det hører med til deres udvikling og er en fase de skal igennem, det er således ikke unormalt at børn i en periode, kan være rigtig bange for vand.
Det er rigtig godt tænkt at hun kan ligge ved vasken i køkkenet, men måske er det også for meget for hende. Jeg tænker at I derfor skal prøve at gå tilbage til badekaret igen. Lad være med at komme alt for meget sæbe i karet, og så lad hende få en lille vandkande, som hun kan lege med og hælde med. Prøv at opfordre hende til at hælde lidt vand i håret på sig selv, lad være at fokusere på om der kommer vand over det hele eller hvor præcist og grundigt det er - bare ros hende for det hun gør.
Nu er det jo begrænset hvor beskidt hendes hår er med den alder hun har. Det er klart at hvis hun har smurt håret ind i sovs eller det er fyldt med ½ sandkasse, så skal det jo vaskes med sæbe, men de fleste gange, så vil det være okay at det bare lige skylles igennem - især lige nu i denne ...
... periode.
Prøv derfor at holde fokus på at hun ikke skal have vasket hår, men hun skal have skyllet håret og det er okay det hun kan klare lige nu. Det er smadder synd, hvis hun ender med at blive så bange at hun slet ikke vil i bad. Hun er jo som du skriver "skrækslagen".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan købe en krans til at sætte på håret - jeg tror måske at Matas sælger disse. Jeg ved ikke hvor godt det virker, men det kan forsøges - nogle børn bliver dog også bange for den og jeg tænker fortsat at det stadig er bedre at det er hende selv, som styrer det, så hun er med i processen.
Det vil også være en god idé at låne bøger om det at få vasket hår. Der er skrevet børnebøger om emnet og inde på bibliotek.dk har jeg bla fundet en bog som hedder "Rasmus får vasket hår" af Bodil Nederby. Den handler om at sidde i badekaret og hygge sig indtil mor kommer og ødelægger legen fordi håret skal vaskes og det bryder den 2-3 årige Rasmus sig ikke om.
Der er mange andre, men du skal selv søge på emnet og så er det en tur på biblioteket. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.