Brev:
Nægter at spise og sover dårligt
Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig vedr vores søn, som nu er 9 en halv måned. Dejlig, nysgerrig dreng, der har separationsangst for øjeblikket. Ihvertfald tolker jeg det som det. Muligvis spiller det ind om det jeg vil spørge dig om.
For lidt over en uge begyndte Gustav ikke at ville spise. Ihvertfald ikke det varme mad og slet ikke om aftenen. Jeg har lavet mad som jeg ved han kan lide, jeg har lavet nyt, men han har altid været glad for det jeg har givet ham og meget sjældent har han spyttet det ud igen.
Det gør han nu. Han vil have at jeg mader ham fra hånden, også det varme og så bliver det kun til et par mundfulde. Igår spiste han fra min gaffel og der tog han lidt mere. Han forstår dog ikke selv at tage en ske eller gaffel. Når vi har været på cafe, spiser han lystigt af det jeg serverer for ham. Han vil også gerne spise håndmadder.
Han har været hos lægen for 10 dage siden fordi han havde en masse knopper på kroppen. Lægen sagde det var virusknopper. Dem har han endnu. Kan det skyldes dem? Han har hostet, men ikke noget slemt, men derfor kan han jo godt haft det dårligt.
Hans afføring har været lidt hård, men det er også overstået.
Jeg giver ham noget vælling og mit bryst til om natten, så han er mæt. Jeg er lidt bekymret, men ved jo der kommer sådanne perioder, eller der ihvertfald kan komme sådanne, men griber vi det rigtigt an?
Vi presser ham ikke. Jeg tager skeen hen til ham et par gange og når han både fjerner kroppen og lukker munden i, så stopper jeg.
Skal jeg tilbyde ham noget andet end det varme mad? Han vil gerne have frugten, men jeg synes det er lidt et skråplan at give ham det søde. Er han stor nok til at regne ud at spiser jeg ikke det, så får jeg alligevel det "søde"
Så kommer jeg til sovevaner eller mangel på samme.
Det har altid været et kapitel, men ...
... indimellem har han sovet igennem, men aldrig noget vi kan regne med. Sikkert også for tidligt og så alligevel!!
Vi har prøvet at lade ham ligge og gå ind til ham når han vågnede og lå og græd, det gjorde vi i et par måneder, men han vågnede alligevel altid og næsten på det samme tidspunkt om natten.
Han var rigtig ulykkelig og jeg synes ikke det længere var hensigtsmæssigt og fordi det virkede som vi var kommet ind i en ond cirkel, så nu tog jeg bogen "sov igennem uden gråd" hvor hun foreslår at man går ind og giver bryst og lægger ham og når han så virker træt lægger man ham, græder han igen, gentager man proceduren og det bliver man ved med indtil han kapitulerer.
Det tager hver nat to timer. Det gjorde det også dengang hvor vi lod ham ligge og gik ind til ham. Når vi havde været inde hos ham og sagde de samme sætninger blev det altid værre når vi gik og jeg synes ikke det kunne være meningen. Hendes fremgangsmåde er, at jeg så skal gå videre til trin to, som er uden bryst, men at blive vugget og sunget for og så videre til trin 3 osv.
Det gode er at han ikke græder om natten, men det er bare meget lang tid han er vågen.
Vi lægger ham ved syv halv otte tiden og der er han naturligvis meget træt, da han kun får 8 timer i løbet af natten.
Hvad synes du om det vi gør??
Har du nogle andre forslag til hvad vi kan gøre??
Kan det være separationsangsten der forstyrrer hans søvn??
Han er også begyndt at sove på maven og jeg ved at han vågner når han vil tilbage på ryggen. Han vil ikke længere tage sutten, den begyndte han at nægte. da vi var inde i den periode hvor han græd. Jeg bliver ved med at tilbyde ham den, men jeg tror han associerer det med noget dårligt.:(
Ja, det var lidt af en smørre, men håber du kan finde hoved og hale i det.
Glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Hanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.