Brev:
Aften- og natteroderi, 1 måned
Kære Helen
Vi har nogle meget urolige og korte nætter. Jeg er ved at være rigtigt træt og kunne godt bruge et par gode råd.
Vi har begge vores drenge (den yngste er 1 måned og den ældste 2 år) i soveværelset (hvilket vi ikke pt. har mulighed for at gøre anderledes). De vækker hinanden, og den lille synes først, det er sovetid engang efter midnat (og vågner hver anden time gennem natten), mens den store vil op kl. 6.
Den store er i dagpleje ca. hver anden dag men er hjemme de øvrige dage. Jeg kan således ikke altid få sovet i løbet af dagen, og jeg er efterhånden meget træt.
Den store har skullet vænne sig til at få en lillebror, men nu begynder der at falde ro over ham igen, så også hans nattesøvn bliver stille og roligt bedre. Men den lille har, siden han blev født, haft en rytme, der sagde, at han helst ikke skulle sove før efter midnat og størstedelen af hans mad skulle gerne indtages om natten. Hertil kommer, at han døjer med bøvser og mavesmerter. Han var stor fra fødslen (4600 g) og spiser godt, faktisk tager han op mod et pund på om ugen og vejer i dag 6300.
Hans døgnrytme har været stort set uændret, siden han blev født og kan beskrives ved:
Dag (kl. 9 – 17): Han er ret nem, sover relativt meget (vågen 1-2 timer og sover 1½ til 3 timer af gangen). Spiser ca. hver 3. time. Han er veltilpas, nem at putte og sover rimeligt roligt (dvs. han vågner typisk et par gange og skal have sutten og vugges lidt men sover så videre). Dog kan han, både når han sover og når han er vågen, plages en del af sin mave. Nogle gange er det en bøvs, han må hjælpes af med, andre gange ligger han tilsyneladende og kæmper med afføring/prutter, han vrider sig og græder. Det er dog sjældent slemt i løbet af dagen.
Aften (kl. 17 – 24): Om aftenen er der typisk lidt mere gang i ham (vågen 3-4 timer og sover ca. ½ - 1 time af gangen). Spiser hver anden time. Er mere plaget af maveuro og bøvser om aftenen end om dagen, men hvis vi går rundt med ham på skulderen etc. går det ok.
Han er svær at putte til natten. For det ene er han lysvågen hen til 22-23 tiden. Vi forsøger gerne at putte ham ca. 23, men den er gerne hen mod 1 før han sover. Vi putter ham i liften i soveværelset og går typisk selv i seng samtidigt. Han ligger lidt og kigger og brokker sig en smule men falder så i søvn, men sover ikke særligt tungt og vågner op igen efter ca. en halv time. Her har jeg meget svært ved at finde ud af, hvad 'han vil'. ...
...
Han græder ikke voldsomt, men er urolig og virker på sin vis sulten (han søger og tygger voldsomt på sutten), og det ender ofte med, at jeg lægger ham til (selv om han måske lige har spist en time forinden). Men han spiser ikke noget særligt, enten fordi han alligevel ikke har lyst eller også fordi han ikke kan, fordi han sluger maden og en bøvs sætter sig på tværs. Jeg ved sjældent, om han er blevet mæt. Det giver ikke ro at amme ham, for bagefter er der helt sikkert en bøvs i klemme eller maven driller. Han græder og vrider sig. Det står typisk på en times tid, hvor vi går med ham og vugger ham til han falder i søvn. Hvad er det, der sker? Hvorfor lykkes det næsten altid at putte ham anden gang men ikke første?
Nat (kl. 24 – 9): Han vågner med to timers mellemrum for at spise. Han er meget insisterende på, at han skal have mad nu og søger tydeligt, så jeg forsøger sjældent at trække den (skulle jeg det?). Nogle gange går det nemt med amningen, han spiser, og jeg kan lægge ham tilbage i liften (han sov de første par uger hos mig i sengen, men da spiste han endnu oftere, nærmest konstant). Andre gange spiser han uroligt, han sluger mælk og luft, og det giver en masse uro.
Nogle gange begynder han at græde mens han spiser, før han er færdig, fordi en bøvs eller maven piner ham. Andre gange kommer det bagefter, når jeg vil putte ham. Hvis den først er gal, skal jeg typisk gå rundt med ham i en halv til en hel time før der er ro på og bøvsen evt. er kommet ud. Jeg har forsøgt at amme både liggende og siddende, det gør tilsyneladende ingen forskel.
Jeg ser forskellige muligheder for at få lidt bedre nattesøvn, fx:
- Hvis vi kunne forskubbe hans døgnrytme blot et par timer, dvs. at han kunne puttes (og sove…) ved 22 tiden. Kan man rykke så små børns døgnrytme?
- At han kunne lære at spise lidt sjældnere om natten og måske i stedet lidt oftere om dagen. Er det 'normalt' at små børn så stabilt vil spise hver anden time om natten, mens der fint går 3-4 timer om dagen. Kan man gøre noget ved det?
- At vi kunne blive lidt bedre til at hjælpe ham af med bøvser og mavesmerter. Maven driller ham tilsyneladende lidt hele dagen men tydeligvis værst om aftenen og natten. Hvad kan vi gøre?
Jeg ved ikke rigtigt, hvad der (om noget…) vil have bedst effekt og måske du har helt andre forslag? Eller skal jeg bare acceptere situationen og håbe, der falder mere ro over det af sig selv?
Mange hilsner,
Mor til to…
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.