Svar: Sove- og ammeintervaller
Kære Helene
Når jeg læser dit brev og din beskrivelse af din lille dreng, så tænker jeg umiddelbart at han er en fin dreng, som virker til at være godt i stand, du har fint med mælk til ham, han er rolig, græder sjældent, vokser som han skal, sover, skal have lidt hjælp til at finde roen men sover ellers fint melder sig til måltiderne og er på den måde faktisk rigtig god til at regulere sit behov.
Det lyder da godt, så hvorfor er det at du får at vide fra bla. sundhedsplejerske at han spiser for tit? Har du selv et ønske om at det skal være anderledes eller trives du med situationen som den er?
Jeg spørger fordi det naturligvis godt kan virke hårdt at amme hver 3 time det meste af døgnet, men hvis mor og barn har det godt med det, så er det jo okay:o)
Børn der ammes spiser ofte hyppigere end børn som får flaske. Det man skal tænke på, når man ammer er også at mælkens forskellige sammensætning gør at barnet nogle ...
... gange spiser længere og her får et hovedmåltid og så andre gange spiser kortvarigt for at slukke tørsten. Mange børn som bliver ammet spiser faktisk derfor temmelig tit, men det handler om at der er en del 'tørstslukning' ind imellem.
Måske hører din dreng til dem, som spiser godt, når han vågner af lur, så pusles han, i pludrer og leger lidt, så skiftes han igen, ammes igen og så puttes han igen til en ny lur. Hvis det er på denne måde han spiser, så går der faktisk ikke længe imellem hver amning - men det er sandsynligvis kun den ene amning som er et måltid, hvor det andet er mere tørst - og det skal han have lov til.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han er jo en stor dreng, så han har måske også behov for at spise hyppigt for at blive fyldt godt op.
Jeg håber at min forklaring kan berolige dig lidt. Jeg er ret sikker på at hans rytme vil ændre sig i takt med at han bliver ældre, han er jo stadig bare et lille myr:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to