Annonce

Annonce

Svar: Skrig og skrål inden søvn - altid!


16. januar 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanette

Jeg kan godt se ud af dit brev, at I allerede har forsøgt rigtig mange ting og jeg kan godt forstå du synes det er svært. Det synes jeg faktisk også, især fordi jeg sidder på afstand og ikke rigtig kan se hvad der foregår.

I har gjort rigtig meget ud af at skærme jeres dreng, svøbe ham tæt, putte ham i duni-pose, holde hans hænder osv. Det er normalt en rigtig god idé at hjælpe barnet med at samle sig selv på denne måde, da barnet så har lettere ved at finde roen. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at I nu har gjort det så længe, at det måske er det han protesterer over.

Er han begyndt at vende og dreje sig? Kunne det tænkes at det ville hjælpe ham, hvis I f.eks. puttede ham på maven eller siden? Jeg ved godt at han skal sove på ryggen, men lige nu tænker jeg at det handler om at forsøge at få ham til at sove uden alt for meget gråd og protest og derfor tænker jeg at en helt ny strategi kunne forsøges. Hvad ville der ske, hvis han blev lejret anderledes og selv havde mulighed for at trille omkring og finde en stilling som han syntes var passende? Er han nogensinde selv faldet i søvn liggende på maven?

I skal naturligvis forsøge at få ham om på ryggen og sove videre, når han først er faldet i søvn, men det handler om at forsøge at ændre situationen med at falde i søvn. Måske er det at han vågner op og græder også en frustration over at ligge så svøbt og ikke kunne bevæge sig.... det er bare en tanke.

Derudover ...


Annonce

... tænker jeg at mange børn får en anden søvnrytme og døgnrytme i det hele taget, når de begynder med lidt skemad og måske skal I så småt begynde at overveje dette.

Måske I skal arbejde efter lidt rutiner som hedder sove, spise, lege, sove. Du må gerne amme ham i søvn, hvis du har erfaring for at det virker, det er fint at du tilbyder, men hvis han ikke vil havde det, så er det måske netop det at han spiser, når han vågner du skal fokusere mest på. Prøv så herefter at putte ham, sådan som I egentlig gerne vil have det skal være - evt. med en ny sovestilling indtil han falder i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det med at børn græder sig i søvn er jo en svær ting og det skal de i princippet ikke. Men lige nu græder han jo, så det kan jo næsten ikke blive værre eller? Hvis I er sikre på at hans basale behov er opfyldt: Han har spist, I har leget, han har fået ren ble, nyt tilbud om bryst osv. og nu er han træt - hvad ville der så ske ved at I lagde ham i vuggen - måske ville han græde, men det gør han jo alligevel, så måske ville han efter et par minutter faktisk falde til ro uden hjælp.

Jeg synes det er et forsøg værd. I skal naturligvis ikke blive væk fra ham hvis han er dybt ulykkelig, men giv ham lige 2-3 minutter og se hvad der sker. Prøv at distrahere jer en lille smule fra den uro det giver i jer, når han græder når han puttes og se hvad der sker. Når jeg læser jeres brev har I slet ikke forsøgt dette - krydser fingre for at det virker.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce